Præhospital

Ny akutlægehelikopter fløj til 17 patienter den første uge

Regionernes nye akutlægehelikopter – den fjerde af slagsen – havde ikke ligefrem en travl første uge. Det blev til 17 flyvninger til patienter, størstedelen i Nordjylland, hvor helikopteren også har base. Det første døgn var forholdsvist travlt med fem flyvninger, men derefter er aktivitetsniveauet faldet for helikopteren, der koster 45 mio. kr. om året.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen får ny brandslukningskontrakt på Bornholm

Alt tyder på, at Beredskabsstyrelsen fortsat skal stå for brandslukningen på Nordbornholm. Det kræver dog, at Beredskabsstyrelsen og Bornholms Regionskommune begynder at anvende nye ord, når de beskriver brandslukningsaftalen. Det vil nemlig ulovligt at indgå en almindelig brandslukningsaftale uden udbud, men hvis parterne kan sige, at der er tale om et samarbejde, bliver kontrakten lovlig.

Brandvæsen

TrekantBrand vil sende brandslukning i udbud

Trekantområdets Brandvæsen (TrekantBrand) har indledt en udbudsprocedure for brandslukningen i Brørup, Vejen og Ejby. I dag er det Falck, som varetager opgaven. TrekantBrand har valgt at gennemføre en såkaldt forhåndsorientering, hvorefter forhandling og kontraktindgåelse skal gennemføres som en dialogbaseret proces.

Brandvæsen

Ny dimensionering hos TrekantBrand: Stationer bevares, men færre brandfolk

Det første forsøg på at skabe en fælles dimensionering af beredskabet i TrekantBrand kuldsejlede efter massive protester. Men i andet forsøg lykkedes det, og i ejerkommunerne Billund, Fredericia, Middelfart, Vejen, Vejle og Kolding er dimensioneringen nu godkendt enstemmigt. Alle stationer bevares, men der sker det, som Beredskabsstyrelsen kalder ”en ikke uvæsentlig reduktion” i antallet af brandfolk.

Foto: Rigspolitiet
Politi

40 bilister får bøder i forbindelse med togulykken

Efter den tragiske togulykke på Storebæltsbroen vil 40 bilister modtage en bøde fra Fyns Politi. Det er bilister, som har anvendt deres mobiltelefoner til at fotografere toget, mens de har passeret ulykkesstedet. Politiet har ellers kraftigt opfordret bilisterne til at have respekt for de omkomne og sårene – og undlade at tage billeder.