Nyt udrykningskøretøj medbringer udstyr med løftekapacitet på 675 tons
Banedanmarks særlige hjælpevognsberedskab – der blandt andet rykker ud i tilfælde af afsporinger og ulykker – har taget et nyt køretøj i brug. Det er en Volvo FL, som medbringer store mængder materiel, herunder hydrauliske løftedonkrafte med en samlet løftekapacitet på 675 tons samt specialudstyr, der kan bruges til at flytte en vogn eller et lokomotiv sidelæns.