Østjyllands Brandvæsen klar med stor spareplan
En ny spareplan skal sikre, at Østjyllands Brandvæsen kan reducere omkostningerne med 5 mio. kr. om året. Det skal blandt andet ske ved at investere færre penge i nyt materiel, ved at sælge de særlige specialtendere i havneberedskabet i Aarhus samt ved at undlade at besætte ledige stillinger. Men da sparekravet er på 8,5 mio. kr., mangler der stadig 3,5 mio. kr. i budgettet, og det kan føre til, at serviceniveauet må reduceres.