Bilist dræbt i sammenstød med paramedicinerbil
En 60-årig mandlig bilist har søndag middag mistet livet i et sammenstød med en paramedicinerbil ved Maribo. Paramedicinerbilen kørte med udrykning umiddelbart efter en ambulance, og ulykken skete tilsyneladende, fordi bilisten ikke var opmærksom på, at der kom yderligere et køretøj, efter at ambulancen havde passeret.