Hjerteløbere kaldt til 463 hjertestop i Region Midtjylland
Siden Region Midtjylland for et år siden blev en del af Trygfondens Hjerteløber-ordning har mere end 18.000 borgere meldt sig som hjerteløbere. Indtil nu er de blevet aktiveret ved 463 hjertestop. Det svarer til, at en hjerteløber ved mere end fire ud af fem af de formodede hjertestop har været klar til at hente hjertestarter eller hjælpe med hjerte-lungeredning.