
Badesæsonen bød på færre søredninger end sidste år
For Forsvarets eftersøgnings- og redningstjeneste blev sommersæsonen knap så hektisk som sidste år. I løbet af de tre sommermåneder i 2019 rykkede redningstjenesten ud til 192 søredninger. Det er 22 færre end i samme periode sidste år. Det skyldes sandsynligvis, at vejret har været dårligere end sidste år.