Brandvæsen

Brandvæsen afviser kategorisk at betale huslejeregning

En huslejeregning på 307.362 kr. fra Lejre Kommune vil ikke blive betalt. Det har Vestsjællands Brandvæsen besluttet. Regningen vedrører husleje for 2016, men den blev først fremsendt i midten af 2017, og derfor vil beredskabskommissionen ikke betale. Lejre Kommune mener, at brandvæsenet dermed handler i strid med regnskabsreglerne.

Politi

Opsang fra politiet: Stop ego-kørsel efter færdselsuheld

Alt for mange bilister vælger at tænke på sig selv frem for den fælles sikkerhed, når de fanges i køer efter færdselsuheld. Sådan lyder kritikken fra Nordsjællands Politi. ”Ender du i en kø på motor(trafik)vejen, så skal du død og pine holde din plads i køen i stedet for at bevæge dig ud i nødsporet eller, endnu værre, at foretage en ulovlig U-vending. Vi gider ikke se på det”, skriver politiet i en opsang.

Google Streetview
Brandvæsen

Lolland-Falster: Falck er formentlig eneste aktør på brandslukningsmarkedet

Lolland-Falster Brandvæsens nuværende kontrakt med Falck udløber ved årsskiftet, og brandvæsenet vurderer, at Falck er den eneste aktør på markedet, der vil kunne løfte en ny kontrakt. Brandvæsenet opfordrer dog andre aktører til at tilkendegive, om de er interesseret i at deltage i et udbud af en kontrakt, der har en værdi på op til 222 mio. kr. Ellers vil brandvæsenet forhandle med Falck uden et udbud.

Brandvæsen

Brandfolk efter forsøg: Droner kan redde nyfødte rålam

Droner kan gøre stor nytte ved alvorlige brande. Men de kan også anvendes til andre formål. Det viser et forsøg, som Sydvestjysk Brandvæsens droneberedskab har deltaget i. Her blev det demonstreret, at dronerne kan redde nogle af de mange nyfødte rålam, som hvert år omkommer i forbindelse med landsmændenes høstning af græsmarker.

Politi

Patruljebåd skal skabe tryghed i Københavns Havn

Sommerferien er i gang, og dermed er aktivitetsniveau i Københavns Havn også højt. Københavns Politis nye patruljebåd er imidlertid med til at skabe tryghed og forebygge ulykker. Patruljebåden er specialbygget med blandt andet en luge, der ved åbning aktiverer en stige. Det letter arbejdet med at få folk effektivt og hurtigt op af vandet.

Præhospital

Danfoss skal fortsat drive nødbehandlerbilen i Nordborg

Region Syddanmark fik to tilbud på den fremtidige drift af nødbehandlerbilen i Nordborg, men baseret på kvalitet og økonomi gav Danfoss det bedste bud. Dermed får Danfoss den nye kontrakt, som løber i fire år fra den 1. september 2019 med mulighed for forlængelse i op til to år. Nødbehandlerbilen rykker ud 600-700 gange om året.

Brandvæsen

Ny beredskabschef i Køge Kommune

Køge, Solrød og Stevns kommuner indgår fra starten af det nye år i et samarbejde om et nyt beredskab, og nu er den kommende beredskabschef også fundet. Valget faldt på den 51-årige Søren Rasmussen, der med mere end 20 års erfaring skal stå i spidsen for det nye beredskab – og dermed være leder på tværs af de tre nabokommuner.

Politi

Politiet udvider med nye dyreværnsenheder

Tre nye specialiserede dyreværnsenheder skal styrke politiets arbejde med dyreværnssager. Enhederne skal arbejde på tværs af landets politikredse med alt fra handel, import og vanrøgt af dyr til forebyggelse og monitering af dyreværnsområdet. Det sker som led i udmøntningen af finanslovsaftalen for 2019.