Politi

68-årig mand stjal hjertestarter – to gange

Torsdag sigtede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en 68-årig mand fra Nykøbing Falster for at stjæle en hjertestarter fra en bank i Nykøbing Falster. Manden var blevet genkendt via bankens videoovervågning. Det viste sig desuden, at det ikke var første gang. Få dage tidligere havde samme mand fjernet en tilsvarende hjertestarter fra samme sted.

Brandvæsen

Gribskov Kommune træder ud af Frederiksborg Brand og Redning

Egentlig skulle politikerne i Gribskov Kommune have taget stilling til, om de ville iværksætte en undersøgelse af omkostningerne ved at forlade det fælleskommunale Frederiksborg Brand og Redning. Men i stedet viste det sig, at et enigt byråd kunne stå bag en beslutning om straks at sende et varsel om, at kommunen udtræder af beredskabet pr. 31. december 2020.

Præhospital

Akutlægehelikopterne havde 3.989 flyvninger i 2018

De – dengang – tre akutlægehelikoptere havde i 2018 i alt 3.989 flyvninger, svarende til at hver helikopter rykkede ud 3-4 gange i døgnet. Det er en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Helikopteren i Skive havde travlest med 1.414 flyvninger. I 44 pct. af tilfældene blev der rykket ud til hjerte-/karsygdomme, 20 pct. var til tilskadekomst (traume) og 18 pct. til neurologisk sygdom.

Brandvæsen

Trods spareplan: Brandvæsen venter underskud på 5,5 mio. kr. næste år

Selv om en ny genopretningsplan giver besparelser på 2,2 mio. kr., så er der et stort hul i Vestsjællands Brandvæsens kasse i 2020. I brandvæsenets reviderede budget er underskuddet steget med 2,3 mio. kr. siden sidste budget blev lavet i april, og nu er underskuddet på 5,5 mio. kr. Årsagen er især, at brandvæsenet ikke tidligere har budgettet med, at der skal ske udskiftning af brandkøretøjerne.

Præhospital

Falck får atter pænt overskud på syd- og midtjyske ambulancer

Falck fik sidste år et overskud på 11 mio. kr. på Responces ambulancekørsel i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Det er et lille fald i forhold til året før, selv om Responce har reduceret antallet af medarbejdere fra 329 til 305. Ifølge Falck er resultat påvirket af, at der i begge regioner har været afholdt ekstraordinære udgifter til uddannelse af reddere og optag af elever.

Præhospital

Fik hurtig hjælp efter hjertestop på Flakfortet

Torsdag var Hovedstadens Beredskabs seniorforening samlet til sommertur på Flakfortet, der er en ø beliggende ca. 7 km ud for København. Under frokosten fik en af deltagerne imidlertid hjertestop. Kollegaerne trådte hurtigt til med førstehjælp, og en akutlægehelikopter blev sendt til øen. Den tidligere kollega overlevede takket være den hurtige hjælp, som Hovedstadens Beredskab roser.

Præhospital

To regioner stiller med ambulancer ved Folkemødet

Selv om Bornholm ikke kan siges at være placeret i det sydlige Danmark, så kan deltagerne på Folkemødet i disse dage møde ambulancer fra Region Syddanmark. I år er det præhospitale beredskab under Folkemødet nemlig et samarbejde mellem Region Hovedstaden og Region Syddanmark. Og Region Syddanmark stiller derfor med tre ambulancer.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen har været dyrt for Lejre Kommune

Lejre Kommunes tilslutning til det fælleskommunale Vestsjællands Brandvæsen koster hvert år kommunen 1,4 mio. kr. Det er prisforskellen mellem kommunens bidrag til Vestsjællands Brandvæsen og omkostningen ved at drive eget beredskab. Samtidig betyder den økonomiske krise i Vestsjællands Brandvæsen, at der er udsigt til en yderligere regning på 0,6 mio. kr. om året.