Falck: Yderligere strejker vil koste hver redder 3.500 kr. i døgnet
Tonen i konflikten mellem Falck og en række ambulancereddere blev skærpet tirsdag, hvor Falck i et brev til redderne meddelte, at fremtidige strejker vil resultere i et løntræk på ca. 3.500 kr. pr. døgnvagt. Samtidig slog Falck fast, at man tilbyder en dialog om at undlade størstedelen af løntrækket for de hidtidige strejker – men at det tilbud bortfalder, hvis der kommer nye strejker.