Beredskaber: En brand som i London kunne også ske i Danmark
Billederne af det brændende højhus i Vestlondon har fyldt meget i medierne de seneste døgn. Mange liv er gået tabt, og endnu flere mennesker er kommer til skade. Hertil kommer de familier, der har mistet deres hjem. Og ifølge interesseorganisationen Danske Beredskaber betyder nye regler for brandsikring, at en lignende brandudvikling vil kunne opleves i Danmark.