Måned: september 2017
Mange autoreddere har oplevet farlige situationer i trafikken
Inden for det seneste år har 64 pct. af autoredderne været i en farlig situation, hvor de måtte springe til siden for ikke at blive ramt af en uopmærksom bilist. Det viser en ny undersøgelse med deltagelse af 273 reddere. 28 pct. af redderne fortæller endvidere, at de fået påkørt deres afspærringsmateriel af en uopmærksom bilist, og 6 pct. af redderne har fået påkørt deres køretøj.
Falck står til at miste kontrakt på patientbefordring i Region Hovedstaden
Siden 2012 har Falck stået for den siddende patientbefordring i størstedelen af Region Hovedstaden, mens trafikselskabet Movia varetager opgaven i en mindre del af regionen som en del af selskabets flextrafikordning. En ny analyse viser, at patienterne er nogenlunde lige tilfredse med de to operatører, og udsigten til en besparelse fører formentlig til, at regionen vælger at give den samlede opgave til Movia uden udbud.
Kommune: Transportminister må tage stilling til besparelser på beredskab
Hvis Slagelse Kommune og A/S Storebælt ikke indenfor en måned bliver enige om, hvordan Storebæltsforbindelsens beredskab skal se ud fremover, så må det være op til transportminister Ole Birk Olesen at tage stilling til beredskabets størrelse. Det mener Slagelse Kommune, efter at A/S Storebælt har ønsket at spare på beredskabet, hvilket Slagelse Kommune har besluttet at afvise.
Ambulanceredderne i Region Syddanmark har fået en række ny kompetencer
En investering på 2 mio. kr. har gjort det muligt at give ambulanceredderne i Region Syddanmark en række nye kompetencer, både i form af nye medicinske kompetencer og i form af nyt udstyr, der giver nye behandlingsmuligheder. Blandt andet kan redderne nu anvende fem nye typer medicin, ligesom der er indkøbt hjertekompressionsmaskiner til udvalgte ambulancer.
Kontrakt på Københavns Politis HS2-vagtcentralsystem i udbud
Kontrakten på de kommende fire års support, vedligeholdelse og videreudvikling af Københavns Politis særlige vagtcentralsystem, HS2, er blevet sendt i udbud. Kontrakten, der har en værdi på 36 mio. kr., skal understøtte, at Københavns Politi kan opretholde den operative parathed døgnet rundt og i værste fald kan drive en større politiaktion i flere døgn i træk. HS2 skal derfor holdes i konstant drift uden nedbrud.
Brandmand dømt: Påsatte brande – og var så med til at slukke dem
I 12 tilfælde satte en brandmand ild til blandt andet en bil, containere og træpaller i Vildbjerg og Aulum i Midtjylland. Og mindst to gange var han som brandmand selv med til at slukke brandene. Det koster ham nu et års betinget fængsel samt 200 timers samfundstjeneste, ligesom han skal betale 70.000 kr. i erstatning for skaderne ved brandene.
Tidligere beredskabschef: Borgmestre var advaret mod beredskabsfusion
Både borgmestre og kommunaldirektører i vestegnskommunerne Vallensbæk, Høje-Taastrup og Ishøj var advaret om, at der ikke var et økonomisk eller beredskabsfagligt rationale i et fælles beredskab sammen med fem kommuner i Region Sjælland. Det fortæller Vallensbæk tidligere beredskabschef, der betegner dannelsen af Østsjællands Beredskab som en katastrofe, der har ødelagt beredskabet.
Brandvæsen overvejer at anlægge sag mod politiet
Hvem skal betale de ca. 1 mio. kr., som den ekstraordinære flygtningesituation i 2015 kostede Lolland-Falster Brandvæsen? Brandvæsenet mener, at det er politiet eller Integrationsministeriet, som skal betale, mens de to myndigheder mener, at opgaven var omfattet af beredskabsloven – og dermed skal betales af brandvæsenet selv. Nu overvejer brandvæsenet så at lægge sag an mod politiet.
Billigere overenskomst giver region millionbesparelse på redderelever
Ambulance Syds overgang fra 3F- til FOA-overenskomst ser ud til at have været en god forretning for skatteborgerne i Region Syddanmark. Ambulance Syd står således til at spare næsten 20 pct. på lønningerne til redderelever, når alle elever er overgået til den nye FOA-overenskomst. Samtidig vil Ambulance Syd dog øge antallet af redderelever.