Præhospital

Region henter ny præhospital topchef hos privathospital

Region Hovedstadens Akutberedskab har ansat Trine Mottlau som ny vicedirektør. De seneste otte år har hun været topleder i Aleris-Hamlet-koncernen, der driver flere privathospitaler i København. Der var 28 ansøgere til stillingen som vicedirektør for akutberedskabet, der har ca. 1.200 medarbejdere og et budget på godt 750 mio. kr.

Præhospital

Før sletning af 20.000 optagelser af 112-opkald: Minister afviste nye regler

I sidste måned kom det frem, at Region Hovedstaden ved en fejl ikke havde gemt 20.000 optagelser af 112-opkald på AMK-vagtcentralen i Ballerup. Det skete kun en måned efter, at sundhedsministeren havde afvist en opfordring fra Dansk Folkeparti om at indføre regler på området – på baggrund af en tidligere fejl hos Region Hovedstaden, hvor ni måneders radioopkald ikke blev optaget.

Brandvæsen

Rekordlavt antal drukneulykker i Danmark

I 2015 omkom 34 personer i drukneulykker i Danmark, hvilket er det laveste antal nogensinde, siden man officielt begyndte at registrere antallet i 1970. Det viser TrygFondens årlige druknestatistik. Ifølge fonden er der dog stadig behov for at fortsætte med at skærpe sikkerheden ved og på vandet – mange af ulykkerne kan nemlig forebygges.

Præhospital

Nu er der 556 paramedicinere i Danmark

Det præhospitale beredskab i Danmark består blandt andet af 556 paramedicinere, 1.589 ambulancebehandlere og 770 ambulanceassistenter. Det viser en ny opgørelse, hvoraf det også fremgår, at det er Region Midtjylland, som har flest ambulancereddere. Til gengæld er det også den region, der har færrest paramedicinere, nemlig 47, mens der er 168 paramedicinere i Region Sjælland.

Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab vil indkøbe 20 nye autosprøjter

Vognparken hos Hovedstadens Beredskab står overfor en større udskiftning, hvor beredskabet indenfor de kommende fire år vil indkøbe mellem 16 og 20 nye autosprøjter. De nye køretøjer vil blive opbygget på Volvo FL 280 chassiser, og de skal forsynes med tanke på ca. 1.800 l. og pumper med en kapacitet på ca. 3.000 l./min.

Præhospital

Danmark bruger 2,5 mia. kr. på det præhospitale beredskab

2.471.026.000 kr. Så mange penge bruger de fem regioner årligt på det præhospitale beredskab i Danmark. Udgiftsposten er størst i Region Midtjylland, der bruger 596 mio. kr. om året, mens Region Nordjylland kun bruger 319 mio. kr. Ifølge Danske Regioner er der dog store variationer i regionernes politiske prioritering af det præhospitale område, ligesom konkurrencesituationen er forskellig fra region til region.

Præhospital

Falck beskyldes for at omgå arbejdstidsregler

Falck i Sverige har oprettet sit eget vikarbureau, der giver Falcks medarbejdere mulighed for at tage vagter i Falcks svenske ambulanceselskab. Men ifølge fagforeningen Vårdförbundet er det en omgåelse af arbejdstidsreglerne. Ved at Falck lader medarbejderne tage vagter i to forskellige selskaber undgår de nemlig at skulle overholde reglerne om, at medarbejderne kun må have et begrænset antal overarbejdstimer hos en arbejdsgiver.

Præhospital

Midtjylland har de hurtigste ambulancer

Chancen for, at man som borger får akut ambulancehjælp indenfor 5 minutter, er størst, hvis man bor i Region Midtjylland – og mindst, hvis man bor i Region Syddanmark. Og risikoen for, at man må vente i over 15 minutter på hjælpen, er størst i Region Nordjylland, og også her klarer Region Midtjylland sig bedst.

Præhospital

Danmark i spidsen for skærpet ambulance-hygiejne

Fremover bliver hygiejnen i ambulancer væsentligt skærpet. Det sker, fordi et dansk forslag om hygiejne er blevet vedtaget enstemmigt i standardiseringsregi og nu bliver del af den europæiske standard for ambulancer og tilbehør. Forslaget har fokus på, at det er vigtigt, at det er nemt at gøre rent i ambulancerne.