
Mangel på brandfolk: – Jeg har vagt næsten hele tiden
De midt- og vestjyske brandstationer mangler deltidsbrandfolk, og på nogle stationer er situationen nu alvorlig. I alt er der således 14 stationer, som mangler mere end seks brandfolk. En af de stationer er Karup, hvor flere brandfolk nu er nødt til at have vagt hver uge – og hvor man oplever, at der må rykkes ud med kun to-tre brandfolk.