Præhospital

Region: Lydfil fra kritiseret ambulanceudrykning forsvandt ved teknisk fejl

Sidste år døde en 3-årig dreng på Bornholm efter et alvorligt astmaanfald. Dødsfaldet vakte stor opmærksomhed, da det skete på et tidspunkt, hvor den bornholmske akutlægebil ikke var bemandet – og drengens liv kunne muligvis have været reddet, hvis akutlægebilen var kommet til assistance. Samtidig er en central lydfil med radiokommunikationen i sagen forsvundet. Ifølge en ny redegørelse fra regionen skyldes det en teknisk fejl.

Brandvæsen

Fortsat stor mangel på brandfolk i Danmark

Der mangler fortsat mange brandfolk på de danske brandstationer. En ny opgørelse fra beredskabernes fælles rekrutteringskampagne viser, at 139 brandstationer i øjeblikket mangler ca. 400 brandfolk. Det er både deltidsbrandfolk og frivillige brandfolk, som der er mangel på rundt omkring i landet.

Brandvæsen

Nyt samarbejde skal øge sikkerheden ved ulykker med el- og hybridbiler

El- og hybridbiler bliver gradvist mere udbredte. Men selv om de er langt mere miljøvenlige end benzin- og dieselbiler, så udgør de en særlig fare for reddere og brandfolk. Faremomentet er især batteriet, for hvis der ved en ulykke går overgang i batteriet til karosseriet, så kan det slå folk ihjel. Et samarbejde mellem Danmark og Norge har ført til et nyt kursus, der skal lære redningsfolk om de særlige farer.

Google Maps
Brandvæsen

Frygter at ny spareplan går ud over sikkerheden

Fra maj skal brandfolkene i Roskilde varetage serviceopgaver, samtidig med, at de indgår i det akutte udrykningsberedskab. Og det vil ifølge brandfolkene ikke kunne hænge sammen. Tværtimod vil det gå ud over sikkerheden for borgerne. Ifølge beredskabsdirektøren er der imidlertid ingen vej uden om besparelserne – og beredskabet vil kunne dækkes fra nabostationer.

Brandvæsen

Brandfolk i strid med ledelsen om uniformer

Hos Vestsjællands Brandvæsen er paradeuniformerne blevet ofre for en spareplan, som har fundet effektiviseringer for 2,2 mio. kr. Brandfolkene får lov til at beholde de udleverede uniformer, men de må ikke bæres offentligt – og dermed var det en klar protest fra brandfolkenes side, da et arrangement i Sorø blev afviklet med brandfolkene i paradeuniformer.

Præhospital

Politikere ønsker adgang til mere detaljerede responstider

I dag opgøres ambulancernes responstider i Region Syddanmark kun på område- og kommuneniveau – og på kommuneniveau endda kun en gang i kvartalet. Men i kommunerne vil man gerne kunne se mere detaljerede responstider, f.eks. opgjort pr. postnummer og med kortere intervaller. Nu vil Socialdemokraterne have regionsrådet til at tage en debat om emnet.