Google Maps
Brandvæsen

Nyt logo og fortælling om nyt brandvæsen koster 350.000 kr.

Trekantområdets Brandvæsen blev en realitet fra årsskiftet, og i den forbindelse fik brandvæsenet også sit eget logo. Det nye logo har dog ikke været helt billigt: I alt 95.000 kr. har Trekantområdets Brandvæsen betalt for de seks rektangler, som logoet består af. Samtidig har brandvæsenet brugt 250.000 kr. til konsulenter, som har udarbejdet en grundfortælling om brandvæsenet.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Brandfolk får politieskorte efter stenkast

Brandfolkene fra Falck i Korsør får indtil videre politieskorte, når de rykker ud til Motalavej-kvarteret i Korsør. Det sker efter en episode fredag aften, hvor en gruppe på 20 unge kastede sten efter brandkøretøjerne, der var på vej retur efter slukningen af en mindre brand. Ingen af brandfolkene kom til skade, men to ruder på brandkøretøjerne blev smadret.

Præhospital

BIOS betaler bod for brud på overenskomsten

BIOS’ procedurer for tildeling af vagter til ambulanceredderne har ikke været i overensstemmelse med overenskomsten. Det erkender BIOS, og selskabet har nu indgået en aftale med 3F om betaling af bod for overenskomstbrud. 3F betegner forhandlingerne med BIOS som konstruktive, og parterne er blevet enige om at hemmeligholde størrelsen af boden.

Autohjælp

Viking får stor kontrakt på assistanceydelser til fem kommuner

Den nyeste spiller på det danske autohjælpsmarked, Viking, har indgået en stor kontrakt med Beredskab Øst, som indebærer, at Viking skal levere autohjælp til ca. 800 køretøjer i beredskabets fem ejerkommuner. Udover autohjælp skal Viking også fjerne og registrere trafikdræbte dyr samt sørge for, at blandt andet børnehavernes heste og får kommer til dyrlægen.

Google Maps
Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab vil nedlægge brandstation

Fra årsskiftet blev Hovedstadens Beredskab en realitet, men om få måneder har beredskabet formentlig en brandstation færre. En stor del af de krævede besparelser foreslås nemlig realiseres ved, at Dæmningens brandstation i Valby nedlægges som brandstation, hvorefter nabostationerne skal overtage opgaverne. Det var oprindeligt foreslået at nedlægge Fælledvejens brandstation.

Brandvæsen

Beredskabsforbundet har fået ny vicelandschef

Den 39-årige Stine Arenshøj er blevet udpeget som ny vicelandchef i Beredskabsforbundet. Stine Arenshøj er i dag direktør i virksomheden Mind The Human, men hun har også en baggrund som beredskabsinspektør i Guldborgsund Redningsberedskab. På den nye post skal hun blandt andet gøre Beredskabsforbundet og de frivilliges store arbejde mere synligt.

Brandvæsen

Beredskab anbefaler kommuner at ignorere kritik fra Beredskabsstyrelsen

Når Randers, Favrskov, Norddjurs og Syddjurs kommuner i den kommende tid skal tage stilling til en revideret plan for dimensionering af beredskabet, så vil størstedelen af de punkter, som Beredskabsstyrelsen tidligere har kritiseret, være uændrede. Beredskabsdirektøren vurderer nemlig, at store dele af styrelsens kritik enten er helt urealistisk at imødekomme eller er fremsat uden hjemmel i lovgivningen.