
Landets næststørste beredskab har fået sin første formand
Selv om Brand & Redning Sønderjylland kun omfatter tre kommuner, så er det – målt på antallet af stationer – landets næststørste. Det fælles beredskab for Haderslev, Aabenraa og Tønder kommuner blev etableret den 1. januar 2016 med hovedsæde i Tinglev, og mandag aften blev der holdt det første møde i beredskabskommissionen. Her blev Haderslevs borgmester valgt til formand.