Nordsjællandske kommuner annullerer beredskabsbesparelser via tilkøb
Det fælleskommunale Frederiksborg Brand & Redning ser ud til at få udvidet budgettet betydeligt. Egentlig var der lagt op til, at beredskabet skulle spare 25 pct. af budgettet, men de kraftige reduktioner i beredskabet, som en ny plan for risikobaseret dimensionering byggede på, får en række kommuner til at kompensere for besparelserne ved at tilkøbe et bedre beredskab. Det redder blandt andet brandstationen i Slangerup.