Præhospital

Patienterne er godt tilfredse med akutlægehelikopterne

Patienter, der har haft brug for akutlægehelikopteren, er for første gang blevet spurgt om deres oplevelse. Brugerundersøgelsen tegner et billede af yderst tilfredse patienter. Langt de fleste patienter oplever således, at helikopterlægen og den øvrige besætning udfører den akutte hjælp på en rolig og meget kompetent måde, der betyder, at de føler sig trygge trods de ofte livstruende omstændigheder.

Brandvæsen

Prinsesse Marie har fået job i Beredskabsstyrelsen

Prinsesse Marie tilknyttes fra i dag Beredskabsstyrelsen i Birkerød som særlig projektmedarbejder inden for forebyggelsesområdet. I sit arbejde for Beredskabsstyrelsen vil Prinsesse Marie deltage i udformningen af et nyt indsatsområde med konkrete opgaver. Formålet er at styrke den enkelte borgers og dermed samfundets robusthed i ulykkessituationer.

Præhospital

Falck uddanner langt størstedelen af de danske redderelever

Af de 267 redderelever, der ved årsskiftet var i gang med uddannelsen som ambulanceassistent, var de 227 ansat i Falck. De to andre private ambulancetjenester tegnede sig for 37 redderelever, mens Hovedstadens Beredskab kun havde tre redderelever under uddannelse. Region Sjælland er den region, hvor Falck i øjeblikket uddanner flest nye reddere.

Politi

Hverdagens helte fik belønning

Østjyllands Politi uddelte i denne uge en dusør til fire østjyske hverdagshelte, der på hver sin måde har ydet en bemærkelsesværdig indsats, der både har reddet liv og hjulpet politiet. ”Fælles for disse borgere er, at de alle har reageret hurtigt og instinktivt og både hjulpet politiet samt ydet fysisk og psykisk førstehjælp til mennesker i nød, og det vil vi gerne takke dem for”, sagde politidirektør Helle Kyndesen.

Brandvæsen

Sparekrav kan betyde voldsom reduktion af beredskabet i Slagelse

Hvis beredskabet i Slagelse skal leve op til politikernes sparekrav, så vil konsekvensen bliver en voldsom reduktion af det operative beredskab. Brandstationen i Skælskør skal således reduceres til hjælpestation, stationen i Slagelse får fire mand mindre på vagt, det frivillige beredskab nedlægges, seks køretøjer udgår og det forebyggende arbejde reduceres med en tredjedel.

Google Maps
Brandvæsen

Falck havde et elendigt 2015 i Danmark

Falck-koncernen fik et stort underskud i 2015, og særligt i Danmark havde Falck et elendigt år. Det viser regnskabet for Falcks danske datterselskab. Omsætningen faldt med 2 pct., svarende til 100 mio. kr., og et overskud på 1,4 mia. kr. i 2014 blev forvandlet til et underskud på 29 mio. kr. i 2015. Falck forventer, at omsætningen atter falder i år, men at der kommer overskud på driften.

Brandvæsen

Hovedstadens Beredskab introducerer håndbårne repeatere

Inden for kort tid vil alle holdledere og indsatsledere i Hovedstadens Beredskab være udstyret med en ekstra SINE-terminal, der udelukkende fungerer som repeater. Årsagen er, at brandfolkene både under øvelser og indsatser ofte oplever, at de mister dækningen på SINE. Men ved brug af repeatere kan beredskabet videretransmittere SINE-dækningen i det område, hvor de er indsat.

Præhospital

Hvert femte telefonopkald til 112 er uklart

Et opkald til 112 handler ofte om liv eller død. Derfor er det vigtigt, at AMK-vagtcentralen lynhurtigt kan forstå, hvad der er sket, og vurdere, om de for eksempel skal sende en ambulance med udrykning eller ej. Men i mange tilfælde har vagtcentralens ansatte svært ved at afkode situationen lige med det samme. Faktisk er 20 pct. af alle opkald til Hovedstadens AMK-vagtcentral af en sådan karakter, at de af personalet kategoriseres som ”uklare problemer”.

Brandvæsen

Fynske kommuner i vildrede om nyt beredskab

I øjeblikket er de fynske kommuner ved at behandle den kommende plan for risikobaseret dimensionering af Beredskab Fyn. Det har givet anledning til debat i flere af kommunerne. I Langeland Kommune er en beslutning om at forlade Beredskab Fyn udsat, i Svendborg advarer brandfolkene om, at dimensioneringen kan koste liv, og på Nordfyn har politikerne accepteret dimensioneringen trods advarsler fra brandfolkene.