Præhospital

Fejludbetaling fra region udhuler bankgaranti fra BIOS

En stor bankgaranti på 55 mio. kr. skulle sikre, at Region Syddanmark ikke ville lide tab, hvis BIOS gik konkurs. Men hvis BIOS som ventet erklæres konkurs mandag, så bliver bankgarantien formentlig udhuler ganske betydeligt. På grund af den meget omtalte fejludbetaling vil Region Syddanmark nemlig have et tilgodehavende på 31 mio. kr. i konkursboet.

Præhospital

BIOS erklæres konkurs mandag – regionen vil hjemtage ambulancedriften

Det hollandske eventyr er slut, efter at det står klart, at BIOS ikke kan tilbagebetale de 31 mio. kr., som selskabet har fået for meget fra Region Syddanmark. Efter et offentligt skænderi mellem BIOS og Region Syddanmark i løbet af søndagen, meddeler regionen nu, at hvis ikke BIOS selv erklærer sig konkurs mandag, så vil regionen begære en konkurs. Regionen vil derefter selv overtage ambulancedriften. BIOS kan ikke betale reddernes løn, men den dækkes af garantifonden.

Præhospital

Kørte med 130 km/t efter ambulance

En 48-årig mandlig bilist kan vente sig et retsligt efterspil, efter at han søndag aften lagde sig i slipstrømmen på en ambulance, der kørte med udrykning. Med omkring 130 km/t fulgte han efter ambulancen på den fynske motorvej, så han kunne komme hurtigere frem. Men det kan nu resultere i en betinget frakendelse af kørekortet.

Brandvæsen

Vestsjællands Brandvæsen hjemtager køretøjer og vagtcentral fra Falck

Falck står til at få en ny tre-årig brandslukningskontrakt med Vestsjællands Brandvæsen uden udbud. Men der bliver tale om en ændret arbejdsfordeling mellem Falck og brandvæsenet, for Vestsjællands Brandvæsen vil selv stå for køretøjer og øvrigt materiel, der så stilles til rådighed for Falck, ligesom vagtcentralen skal hjemtages. Og så skal Falck have ”incitamenter” til at overholde responstiderne.

Brandvæsen

Beredskabschefer skal have ny formand

Når Foreningen af Kommunale Beredskabschefer (FKB) den 24. august 2016 holder generalforsamling, så står der blandt andet valg af en ny formand på dagsordenen. Efter ni år i foreningens bestyrelse trækker den nuværende formand, Niels Christensen, sig. Ny formand ser ud til at blive beredskabsdirektør Jarl Vagn Hansen (billedet) fra Brand & Redning Sønderjylland.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

Brandfolk blev holdt tilbage under uroligheder: Mand indebrændte

En mand mistede natten til lørdag livet i en brand i den svenske by Uppsala. Efter omfattende uroligheder i den bydel, hvor manden boede, valgte politiet at holde brandfolkene tilbage, indtil politiet havde sikret området omkring brandstedet. Både politi og brandvæsen bekræfter, at det forsinkede indsatsen, men en undersøgelse skal nu afklare, om forsinkelsen var medvirkende til dødsfaldet.

Brandvæsen

Langeland Kommune bliver i Beredskab Fyn

Det nye Beredskab Fyn mister ikke nogen af ejerkommunerne, selv om der både i Svendborg og især Langeland kommuner har været stor utilfredshed med dimensioneringen af det nye beredskab. I Langeland Kommune var man langt fremme med planer om et forlade Beredskab Fyn, men så opdagede man, at vedtægterne gør, at det først kan ske i 2021. Og i Svendborg overvejer man i stedet at tilkøbe et bedre beredskab.

Præhospital

Vidner og ambulancefolk skal ikke forholde sig til om personer ønsker genoplivning

De seneste uger har der været debat om retten til at sige nej til livreddende førstehjælp ved hjertestop. Hos Dansk Råd for Genoplivning er man enig i, at alle har retten til at bestemme over deres eget liv – og dermed sige nej til genoplivning. Men rådet advarer mod en fremtid, hvor vidner eller ambulancefolk, der træder til, først skal forholde sig til, om personen med hjertestop ønsker genoplivning eller ej.