Brandvæsen

App til mobilvarsling er nu hentet over 100.000 gange

Beredskabsstyrelsens nye advarsels-app, Mobilvarsling, er nu blevet downloadet over 100.000 gange, siden den blev lanceret den 24. februar i år. App’en kan advare brugerne med en besked på deres mobiltelefoner, når myndighederne udsender advarsler, der gælder for de områder, de har valgt, eller dér, hvor de befinder sig.

Brandvæsen

Beredskabskommission har godkendt dimensionering for Sydøstjylland

Den nye dimensioneringsplan for Sydøstjyllands Brandvæsen – der dækker Horsens og Hedensted kommuner – er nu blevet godkendt af beredskabskommissionen. Planen udmønter besparelser på 2 mio. kr., hvilket er 1 mio. kr. mindre end oprindeligt forudsat. Det skyldes, at Hedensted Kommune har ønsket at opretholde en brandstation i Hornsyld – og dermed må finde 1 mio. kr. ekstra til beredskabet.

Brandvæsen

Frivillige fra ny røgalarmtjeneste skal opsætte røgalarmer hos ældre og sårbare

Hos Nordsjællands Brandvæsen ligger der en stor kasse med 400 røgalarmer, som Beredskabsstyrelsen og TrygFonden har doneret til beredskabet. Det næste år skal frivillige kræfter i beredskabets område hjælpe med at sætte røgalarmerne op og samtidig skabe et digitalt overblik over, hvilke områder der er dækket ind, og hvor der er behov for yderligere indsats.

Præhospital

Region Midtjylland skal have ny præhospital direktør

Region Midtjyllands præhospitale direktør, Else Ammitzbøll, har besluttet at gå på pension. Else Ammitzbøll er fyldt 62 år, men den endelige beslutning om hendes pension har afventet, at en række forhold omkring den præhospitale organisation i Region Midtjylland – Præhospitalet – faldt på plads, herunder den nationale helikopterordning, der nu er blevet administrativt forankret i Region Midtjylland.

Præhospital

Ambulance Syds fællestillidsmand stopper i protest mod FOA

Efter Region Syddanmarks hjemtagning af ambulancekørslen fra BIOS, så vil overenskomsten for de ca. 500 ambulancereddere også overgå fra 3F til FOA. I øjeblikket forhandler Ambulance Syd og FOA om tilpasning af overenskomsten, men frustration over dette forløb har nu fået Ambulance Syds fællestillidsmand til at trække sig. Han retter samtidig en hård kritik mod FOA.

Præhospital

Ambulancechef: Danskerne betalte for meget for ambulancerne

I 2008 var den svenske ambulanceoperatør Ulfab klar til at gå ind på det danske marked, og selskabets vurdering var, at danskerne betalte for meget for ambulancekørslen. Det fortæller selskabets daværende ejer, Ulf Lindskog. Men efter at Ulfab blev prækvalificeret til at byde på ambulancekørslen i Region Hovedstaden, blev selskabet opkøbt af Falck. Ejeren var dog skidt tilpas med at sælge.

Brandvæsen

Tre beredskaber vil etablere kæmpe-vagtcentral i Aalborg

I maj 2017 flytter vagtcentralerne fra Nordjyllands Beredskab, Region Nordjylland og Falck ind i fælles lokaler, der også kommer til at rumme Aalborg Kommunes vagtcentral for hjemmeplejen. Den fælles vagtcentral ventes at give en række fordele i form af vidensdeling og udnyttelse af ressourcer på tværs. Men den skal også give mulighed for at sende brandfolk til hjertestop.