Brandvæsen

Fynske kommuner i vildrede om nyt beredskab

I øjeblikket er de fynske kommuner ved at behandle den kommende plan for risikobaseret dimensionering af Beredskab Fyn. Det har givet anledning til debat i flere af kommunerne. I Langeland Kommune er en beslutning om at forlade Beredskab Fyn udsat, i Svendborg advarer brandfolkene om, at dimensioneringen kan koste liv, og på Nordfyn har politikerne accepteret dimensioneringen trods advarsler fra brandfolkene.

Præhospital

Overvejer at droppe bod: Den kan knække kriseramt BIOS

Selv om Region Syddanmark har ret til en bod fra BIOS – og formentlig også har pligt til at opkræve den – så mener regionens advokat, at regionen skal overveje at droppe boden. BIOS’ økonomiske situation er nemlig yderst kritisk, og en bod kan resultere i en konkurs. Derfor kan det være billigere for regionen at betale den erstatning, som Falck kan kræve, hvis regionen vælger at bryde udbudsbetingelserne og undlader at opkræve boden.

Google Maps
Brandvæsen

Spareplan koster fire brandfolk jobbet

Fire brandfolk står til fyring, efter at Næstved Kommune har besluttet at spare 1 mio. kr. på beredskabet ved at nedlægge ordningen med en holdleder på døgnvagt på Næstveds brandstation. ”Det er en trist dag for borgerne”, siger tillidsmand Carsten Hansen, som mener, at det nu er slut med et robust og professionelt redningsberedskab i Næstved.

Brandvæsen

Langelands Kommune er på vej ud af Beredskab Fyn

Meget tyder på, at Langeland Kommune i dag beslutter at følge i fodsporene på Helsingør, Slagelse og Sønderborg kommuner – og opretter sit eget beredskab frem for at indgå i en af de nye beredskabsenheder. Det er udsigten til en ekstraregning på 324.000 kr. for opretholdelse af en lokal indsatsledervagt, som får Langeland til at overveje at forlade Beredskab Fyn.

Brandvæsen

Minister: Brandberedskab til søs giver fleksibel udnyttelse af kapaciteten

I en nylig ændring af beredskabsloven har Forsvarsministeriet lagt op til, at de nuværende to brandberedskaber til søs skal ændres til ét – og at Beredskabsstyrelsen måske skal overtage opgaven fra Østjyllands Brandvæsen og Falck. Men nu slår forsvarsminister Peter Christensen fast, at det nuværende beredskab giver en fleksibel udnyttelse af de eksisterende kapaciteter.

Præhospital

Præhospital millionpulje giver ikke styrkelse af beredskabet

Selv om der på finansloven for 2016 blev afsat 20 mio. kr. til at styrke det præhospitale beredskab i yderområderne, så kommer borgerne ikke til at opleve et styrket beredskab. Sundhedsministeren har nemlig valgt at fordele pengene til to eksisterende akutlægebiler, der altså blot videreføres som hidtil. Yderligere 1,5 mio. kr. går til akuthjælperordningerne i de fem regioner.

Brandvæsen

Beredskaberne er klar til travl badesæson

Med høje dagstemperaturer i hele landet er den danske badesæson for alvor skudt i gang. Men stigende temperaturer kan også mærkes hos beredskaberne. De nyeste tal viser, at de kommunale beredskaber i 2014 kaldt ud til 367 redninger på eller i vand. Det var en stigning på 32 procent siden 2013, hvor beredskaberne havde 279 redninger på eller i vand.