
Tre ekstra ambulanceberedskaber i Hovedstaden gøres permanente
Siden årsskiftet har der som en midlertidig løsning været indsat tre ekstra ambulancer i Region Hovedstaden. Ambulancerne blev indsat efter en periode med en kraftig stigning i antallet af udrykninger, som har sat responstiderne under et betydeligt pres. Nu har regionspolitikerne så besluttet, at de tre ambulancer skal være en permanent del af beredskabet.