BIOS forventer først at have fuld bemanding i 2016
I øjeblikket har BIOS 320 ambulancereddere og sygetransportchauffører ansat, og de seneste uger har tallet stort set stået stille. Ifølge Region Syddanmarks beregninger skal der bruges godt 550 reddere, hvis bemandingen skal være optimal, men der er ikke udsigt til, at BIOS i år kommer tæt på idealbemandingen. Ifølge selskabet selv vil bemandingen først kunne være på plads i 2016.