
Falck: Politikere misinformerede om ambulancetilbud
Der var flere tilfælde af misinformation, da medlemmer af regionsrådet i Region Syddanmark fredag aften beskrev det tilbud, som Falck havde givet Region Syddanmark. Det mener Falck, som understreger, at redningskorpset tilbød at køre ambulancerne i de næste 12 måneder til samme pris som i dag. Desuden stillede Falck ikke krav om, at Falck skulle køre i alle delområder.