Minister vil præcisere regler om afgiftsfritagelse for brandkøretøjer
Brandkøretøjer er fritaget for registreringsafgift, men kun hvis de alene anvendes til udrykningskørsel. Der er imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt reglerne medfører, at der skal betales fuld afgift, hvis et brandkøretøj f.eks. indgår i en kulturel eller social begivenhed. Derfor vil skatteministeren nu have reglerne præciseret.