Brandvæsen

Staten vandt sag om SINE-udbud

Staten skal ikke betale erstatning til den sønderjyske Hans Damm-koncern, selv om en lov medførte, at Hans Damm ikke som forventet kunne få kommuner og regioner som kunder på koncernens TETRA-netværk. Det har Højesteret nu slået fast, og dermed er der faldet endelig dom i to af de tre sager, som er anlagt om SINE-udbuddet.

Præhospital

Debat: Uddannelse er og bliver vejen frem

I forrige uge gennemførte Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg en stor høring om den præhospitale indsats. Høringen handlede bl.a. om en styrkelse af ambulancereddernes uddannelse, men hvorfor er der behov for en stor høring, når det burde være klart, at uddannelse er vejen frem, spørger formanden for Dansk Ambulanceråd i dette debatindlæg.

Præhospital

Region får ekstra millioner til ambulanceadministration efter politisk kamp

Region Hovedstaden får nu penge til at ansætte ni nye medarbejdere, der skal administrere de nye ambulancekontrakter med Københavns Brandvæsen og Falck. Ønsket om en tillægsbevilling har ellers mødt hård politisk modstand fra især Venstre, og regionens præhospitale virksomhed er da også endt med selv at skulle finde besparelser til at dække en del af nyansættelserne.

Brandvæsen

Brandmandsjobbet skal integreres i kommunale stillinger

Skolepedel og brandmand i ét. Det kan måske blive et af fremtidens jobopslag i Ikast-Brande Kommune. Det bliver nemlig sværere og sværere at finde deltidsbrandfolk, og det får nu landets beredskabschefer til at tænke i alternative baner. En mulighed er nye kommunale jobkombinationer, hvor det at være deltidsbrandmand er en integreret del af stillingen.

Præhospital

Debat: Er der tale om prisdumping eller overpris i udbuddene?

Københavns Brandvæsen har de seneste år trimmet organisationen, og det har gjort det muligt at give attraktive tilbud på ambulancekørslen. I stedet for at tale om prisdumping bør man glæde sig over, at borgerne nu kun skal betale den reelle pris for ambulance- og sygetransporttjenesten, skriver formanden for FOA Brand og Redning i dette debatindlæg.

Præhospital

Falck taber klagesag mod Region Syddanmark

Falck har tabt den klagesag, som redningskorpset indledte mod Region Syddanmark, efter at Falck i august 2014 tabte ambulanceudbuddet til BIOS og Responce. Klagenævnet for Udbud mener ikke, at Region Syddanmark har handlet usagligt i sagen, ligesom det ikke var et væsentligt problem, at der var rod i BIOS’ referenceliste. Regionen mener, at al diskussion om ambulanceudbuddet nu må stoppe.