År: 2014
Afviser at tillade udrykningskørsel i forbindelse med øvelser
I dag giver færdselsloven ikke mulighed for, at landets brandvæsener kan træne udrykningskørsel i forbindelse med øvelser. Og sådan skal det også være fremover, mener Justitsministeriet, som frygter, at det vil gå ud over andre trafikanters respekt for udrykningskørsel, hvis der sker en lempelse af reglerne.
Lars Nørby Johansen stopper som bestyrelsesformand i Falck
Efter først 16 år som administrerende direktør og derefter 10 år som formand har Lars Nørby Johansen valgt at forlade Falck-koncernen i forbindelse med generalforsamlingen den 30. april 2014. Det sker samtidig med, at Lego-familiens investeringsselskab, KIRKBI, overtager tre andre ejeres aktier i Falck og dermed liver den næststørste aktionær.
Skal forske i brandforebyggelse
For at styrke brandforebyggelsen i Danmark opslår Beredskabsstyrelsen og Roskilde Universitet to ph.d.-stipendier om effekter af forebyggelseskampagner inden for brandområdet. Det skal bidrage til en bedre og mere kvalificeret viden om, hvilke typer af kommunikative forebyggelsesinitiativer der virker bedst på brandområdet.
Tom Behnke ny præsident for Beredskabsforbundet
Det Konservative folketingsmedlem Tom Behnke blev fredag aften valgt som ny præsident for Beredskabsforbundet. Det skete på organisationens landsledelsesmøde i Herning. Han erstatter folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), der har været præsident for de omkring 7.000 frivillige i Beredskabsforbundet siden 2006.
Brandvæsens drone fik sin ilddåb
Onsdag kom Københavns Brandvæsens nye drone for første gang i aktion ved en skarp indsats. Det skete i forbindelse med en større brand på Amager, hvor brandvæsenet kl. 12.05 var blevet alarmeret til et autoværksted på Yderlandsvej. Da brandvæsenet ankom til brandstedet, var der kraftig ild i værkstedet, og branden var brudt igennem taget.
Alle landets tog får hjertestartere
DSB og TrygFonden har indledt et femårigt samarbejde, som betyder, at der på 65 udvalgte togstationer i hele landet bliver ophængt hjertestartere. Samtidig udstyres samtlige 520 DSB-tog og S-tog med hjertestartere, og TrygFonden uddanner 650 medarbejdere på stationerne og 100 supervisorer i togene i livreddende førstehjælp og brug af hjertestarter.
Mangel på ambulancer: Måtte selv køre nabo på skadestuen
Det var mangel på ledige ambulancer, som lørdag fik Region Hovedstadens AMK-vagtcentral til at henvise naboen til en 74-årig blødende mand til selv at transportere manden til skadestuen. Ifølge vagtcentralen kunne man se, at der var lang ventetid på en ambulance, så derfor ville det være hurtigere, hvis naboen selv sørgede for transporten.
Kun små justeringer af ambulanceudbud i Hovedstaden
Det kommende udbud af ambulancekørslen i Region Hovedstaden bliver justeret, men der ændres ikke på, at ambulancekørslen kan ende med at blive hjemtaget og at ambulanceoperatørerne kun må vinde en begrænset andel af de udbudte ambulancekontrakter. Det er resultatet af en ny politisk aftale i regionen.
Sverige: Borgere skal kunne slå alarm via sociale medier
Fremover vil man måske kunne slå alarm via Twitter, Facebook, chat og Skype i Sverige. Særligt de unges stigende brug af de sociale medier får i hvert fald svenske SOS Alarm, der driver de svenske alarmcentraler, til at indtænke alarmering via sociale medier i den kommende tekniske platform for alarmcentralerne, der også skal kunne modtage billeder og videoer.