Brandvæsen

Borgmestre vil kæmpe for de frivillige brandværn

De fire sønderjyske borgmestre står sammen i kampen for de frivillige brandværn i landsdelen. Det har de givet hinanden håndslag på ved et møde på Tønder Rådhus. Baggrunden er, at det samlede beredskab i Danmark står over for omfattende strukturændringer – og her vil borgmestrene sikre, at den særlige sønderjyske model bevares.

Præhospital

Falck vinder udbud af de nordjyske ambulancer

Falck vil frem til 2020 skulle stå for driften af de nordjyske ambulancer. Det har regionsrådet i Region Nordjylland besluttet. De nordjyske politikere havde dog ikke mange valgmuligheder, da Falck var den eneste byder. I den nye kontrakt er responstidskravene uændrede – Falck skal således levere en gennemsnitlig responstid på 9 minutter og 12 sekunder.

Præhospital

Akutlægehelikopter angrebet med laserlys under landing

Søndag aften blev en akutlægehelikopter angrebet med laserlys under landingen ved Skejby Sygehus. Angrebet var så kraftigt, at piloten var blændet i adskillige sekunder, netop som helikopteren med en alvorligt syg patient ombord lagde an til landing. Hvis politiet finder angriberen, står han til en fængselsstraf.

Brandvæsen

Hvervekampagne gav fire nye frivillige brandfolk

Fremover vil der være flere frivillige hænder hos Broager Frivillige Brandværn, når der f.eks. skal slukkes brande i lokalområdet. En effektiv hvervekampagne har nemlig givet pote. Som led i kampagnen blev der uddelt informationsfoldere til 2.000 husstande, hvor der blev lokket med muligheden for at gøre en forskel, godt kammeratskab og spændende oplevelser.

Præhospital

Vognmænd: Brandvæsens kontrolbud er forfejlede og dyre

De seneste år har Roskilde Brandvæsen efter offentlige udbud vundet flere kørselsopgaver, men Danske Busvognmænd og Kjøbenhavns Vognmandslaug har stillet spørgsmålstegn ved, om alt gik rigtigt til. Efter at brandvæsenets 2013-regnskab viser et underskud på 1,4 mio. kr. på kørselsopgaver betegner vognmændene nu kontrolbuddene som forfejlede og dyre.

Præhospital

Aarhus-forskere kortlægger den akutte telefonbetjening

Kontakten til sundhedsvæsenet ved akut sygdom starter i de fleste tilfælde med et telefonopkald – til en af landets lægevagter, akuttelefonen 1813 eller 1-1-2. Men faktum er, at vi i dag har meget lidt viden om, hvordan vi i Danmark bedst organiserer den akutte telefonbetjening. Det skal et nyt forskningsprojekt ændre på.

Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen er klar med dronestrategi

Overblik over et komplekst skadested, målinger ved uheld med farlige stoffer eller kortlægning af store internationale katastrofeområder. Anvendelsesmulighederne er mange, når man taler om droner inden for redningsberedskabet, og Beredskabsstyrelsen er nu klar med en plan for indkøb og implementering af droner i det statslige redningsberedskab.