År: 2014
Reddernes Landsklub: Responce rekrutterer tyske reddere efter udbudssejr
Responce er i gang med at rekruttere tyske ambulancereddere efter at det danskejede selskab har vundet en del af ambulancekørselen i Region Syddanmark. Sådan lyder påstanden fra Reddernes Landsklub, der mistænker Responce for at ville presse lønniveauet. Da regionen formentlig får færre ambulancer end i dag, frygter landsklubben, at mange reddere bliver arbejdsløse.
Kritik: Brandvæsen undlod at anvende pumpekapacitet under skybrud
I sidste weekend blev hovedstaden ramt af et voldsomt skybrud, der pressede de lokale beredskaber. Men samtidig med, at veje og stationer stod under vand, holdt Beredskabsstyrelsens køretøjer med kraftige pumper klar – uden at blive anvendt. Der gik f.eks. tre timer, inden Københavns Brandvæsen gjorde brug af pumper, der var hentet fra Haderslev.
Falck klager over ambulanceudbud i Region Syddanmark
Klagenævnet for Udbud skal nu vurdere, om alt er gået rigtigt til i Region Syddanmarks udbud af ambulancekørslen. Det er Falck, som har indgivet en klage, fordi redningskorpset undrer sig over regionens karaktergivning – blandt andet påpeger Falck, at hvis Region Syddanmark havde givet Falcks leveringsikkerhed samme karakter som Region Midtjylland, så havde Falck vundet hele udbuddet.
Falsk paramediciner skal tre måneder i fængsel
En 37-årig mand fra Aalborg skal tre måneder i fængsel, efter at han har udgivet sig for at være paramediciner og udført forskellige former for behandling på børn – hvilket blandt andet fik to børn til at besvime. Han blev også dømt for besiddelse af børneporno, dokumentfalsk og uberettiget udrykningskørsel.
Brand- og redningsfolk arbejdede i kloakvand uden vaccination
Kolibakterier, rotte-sygdomme og livslang leverbetændelse: Myndighederne advarer danskere mod at røre vandet i gader og kældre, når de svømmes over efter skybrud. Men de redningsfolk, der søndag nat og mandag morgen vadede rundt i kloakvand for at redde uheldige danskere ud af deres biler og boliger, får ringe beskyttelse.
Her er de 63 virksomheder med udrykningstilladelse i 2014
I alt 63 virksomheder og organisationer har i dag en udrykningstilladelse fra Rigspolitiet. Det viser en ny opgørelse, hvor man udover kendte navne som Falck og Responce også finder virksomheder som Horbelev Autoservice, Johnnys Service Center, Røde Kors, Oles Autoværksted og Aalborg Samariter Korps.
KL: Gode forslag fra strukturudvalget
KL glæder sig over, at Redningsberedskabets Strukturudvalg nu er færdig med sin rapport med anbefalinger for fremtidens beredskab. Ifølge KL indeholder rapporten en række gode forslag til principper og anbefalinger, og nu venter en vigtig opgave i kommunerne med at samle sig i de nye og større enheder.
Samarbejde om forebyggelse i børnehøjde
Beredskabsforbundets Roskilde-kreds samt Roskilde Brandvæsen og sundhedsplejen i Roskilde Kommune har indledt et nyt samarbejde. Det handler om at forebygge ulykker med fokus på de helt små børn. Det vil ske gennem tilbud om forebyggelseskurser til nye familier, hvor man forventer over 200 årlige deltagere.
HOD: Strukturudvalgets rapport mangler struktur og substans
Den længe ventede rapport fra Redningsberedskabets Strukturudvalg mangler struktur og substans. Sådan lyder vurderingen fra HOD, der organiserer en række af Beredskabsstyrelsens medarbejdere. Ifølge HOD’s formand, Niels Tønning, har strukturudvalget ikke formået at levere det forventede resultat i form af et bud på en fremtidig reform af beredskabsområdet.