
En god dag for Falck
Tirsdag blev en god dag for Falck, der først vandt den indledende runde i Region Sjællands ambulanceudbud og derefter vandt så mange delområder, som det var muligt at vinde i Region Hovedstadens udbud. Falck hæfter sig blandt andet ved, at redningskorpset fik topkarakter for både kvalitet, leveringssikkerhed og pris i Region Sjælland.