Måned: juli 2014
Redningshelikopter måske årsag til alvorlig ulykke med drageflyver
En 53-årig mand er under behandling på traumecenteret på Aalborg Universitetshospital, hvor hans tilstand betegnes som kritisk. Den 53-årige blev kvæstet, da han mandag eftermiddag styrtede ned med en drageflyver ved Løkken. Flyvevåbnet vurderer, at slipstrømmen fra en redningshelikopter kan have været årsag til ulykken.
Bilinspektør brugte blå blink til at stoppe bilist
En bilinspektør, der var på vej hjem efter et færdselsuheld, benytte onsdag aften de blå blink, som hans tjenestebil er udstyret med, til at stoppe en bilist, som ifølge bilinspektøren kørte ”med hovedet under armen”. Bilisten troede, at der var tale om en betjent, og da det senere viste sig ikke at være tilfældet, gik politiet i gang med at eftersøge en falsk betjent.
Nyt valgfag i skolen: Brandmand
Som en variant af den model for ungdomsbrandkorps, der anvendes i andre dele af landet, vil Ringkøbing-Skjern Kommune efter sommerferien tilbyde en beredskabsuddannelse som valgfag for eleverne i 7.-9. klasse. Valgfaget skal blandt andet gøre det lettere at rekruttere nye brandfolk til beredskabet, og valgfaget er så populært, at ikke alle interesserede kan få faget.
Beredskabet deltager atter i Copenhagen Pride
Sidste år deltog medarbejdere fra beredskabet under stor opmærksomhed i paraden Copenhagen Pride, der især har til formål at markere seksuelle minoriteters rettigheder. Det var en stor succes, og derfor er arrangørerne nu gået i gang med at forberede det uniformerede Danmarks deltagelse i Copenhagen Pride 2014.
Brandfolk: Vi har ikke behov for politibeskyttelse
Odense Brandvæsen har det generelt godt med de unge i Vollsmose, og brandfolkene føler ikke behov for politibeskyttelse, når de rykker ud til bydelen. Sådan lyder det fra brandvæsenet efter weekendens hærværk mod en indsatsledervogn. Samtidig afviser brandvæsenet politiets teori om, at også en autosprøjte blev udsat for sabotage; den havde blot gearproblemer.
Politiet: Gennemgang af brandsager tilbageviser kritik
Rigspolitiet har foretaget en omfattende gennemgang af en række brandsager. Undersøgelsen har ifølge politiet ikke kunne finde holdepunkter for den kritik, som er blevet fremsat i medierne. Gennemgangen af sagerne har dog understreget behovet for at styrke kvaliteten af de brandtekniske erklæringer.
Indsatsledervogn fik punkteret dæk under indsats
Brandfolk fra Odense Brandvæsen måtte sent søndag aften opgive at slukke en brand i en knallert og et skur i bydelen Vollsmose. Det skete efter at 15-20 unge mennesker havde optrådt truende. Da brandfolkene vente tilbage til køretøjerne, var to dæk på indsatsledervognen punkteret, ligesom et af slukningskøretøjerne tilsyneladende var blevet saboteret.
Aarhus Brandvæsen og Falck fortsætter som beredskab til søs
Det bliver fortsat Aarhus Brandvæsen og Falck, som skal stå for det særlige beredskab til brug for indsats ved brand om bord i skibe til søs. Beredskabsstyrelsen har uden udbud indgået kontrakter med de to aktører, som dækker henholdsvis Vest- og Østdanmark. Beredskabet skal dog også kunne indsættes i udlandet.