Måned: februar 2014
Brandmand dræbt ved ulykke med tankvogn
En 44-årig brandmand fra Ebeltoft har søndag eftermiddag mistet livet ved en ulykke nær Kolind på Djursland. Den tragiske ulykke skete, da en tankvogn væltede, mens den med udrykning var undervejs til en gårdbrand. Østjyllands Politi bekræfter, at brandmanden afgik ved døden ved ulykken, mens en anden blev kvæstet. Teorien er, at et punkteret dæk kan have været årsag til ulykken.
Forsker: Politiets brandefterforskere er alt for dårlige
Politiets brandefterforskere er for dårligt uddannede, og de mangler ekspertise i en sådan grad, at uskyldige personer risikerer at blive dømt for brandstiftelse. Det siger en forsker på baggrund af en konkret sag, hvor politiet fastholdt, at en brand var påsat, selv om 17 prøver ikke viste spor af de brandbare væsker, som politiet fastholdt, at der var anvendt.
Falck og brandvæsen vil etablere fælles vagtcentral
Fremover skal brandkøretøjerne fra Beredskabscenter Aalborg og Falck i Nordjylland formentlig disponeres fra samme vagtcentral. I hvert fald forhandler de to parter om et etablere en fælles vagtcentral, som i givet fald skal placeres hos Beredskabscenter Aalborg. Det vil give et bedre overblik over ressourcerne.
Nyt projekt skal udbrede brugen af brandkadetter til hele landet
Mange unge synes, det er spændende at være brandmand – og ret helteagtigt. Et nyt projekt, ”Projekt Brandkadetter i Danmark”, skal hjælpe med at gøre det muligt for unge over hele landet at blive brandkadet og dermed få viden og færdigheder, som giver dem mulighed for fremtidig uddannelse inden for beredskabet.
Politifolk reddede mand ud fra brændende lejlighed
En hurtig og beslutsom indsats fra to politifolk reddede formentlig en 65-årig mands liv, efter at der mandag aften var opstået i brand i mandens lejlighed i Roskilde. Politiet var hurtig fremme, og da beboeren råbte på hjælp fra den brændende lejlighed, kravlede politifolkene ind i lejligheden via terrassen.
Rygning skyld i hver anden dødsbrand
I 2013 mistede 70 mennesker livet ved i alt 68 brande. Det viser en ny opgørelse over antallet af omkomne i brande, som Beredskabsstyrelsen har foretaget. Rygning angives som årsag til mindst 31 af disse brande, og tobaksrygning er dermed skyld i den største andel af dødsbrandene, nemlig hele 46 procent.
Regioner: Akutlægehelikoptere får høj beredskabsprocent
Den kommende akutlægehelikoptertjeneste, der med tre helikoptere bliver landsdækkende, skal være klar til indsats 98,5 % af tiden. Det understreger Danske Regioner, efter at der fra politisk side har været rejst kritik af, at der ikke er taget højde for, at hviletidsbestemmelserne indebærer, at mandskabet skal have otte timers sammenhængende hvile.