Præhospital

Vagtcentral tilkalder hjemmeplejen via app ved hjertestop

De 60 hjemmeplejebiler i Frederikshavn Kommune har siden april 2012 været en del af det præhospitale beredskab. Medarbejderne i hjemmeplejen har nemlig fået installeret en app på deres smartphones, og AMK-vagtcentralen i Aalborg alarmerer de to nærmeste hjemmeplejebiler, når der indløber melding om hjertestop. Indtil videre har vagtcentralen sendt hjemmeplejen af sted til hjertestop 32 gange.

Brandvæsen

Mindst 200 danske brandfolk ramt af kræft

Siden 1990 er 130 danske brandfolk døde af kræft, mens 70 brandfolk enten er syge eller går til kontrol. Det viser den seneste status fra den undersøgelse, som brandfolkenes faglige organisationer gennemfører i øjeblikket. En arbejdsskadekonsulent betegner tallet som alarmerende højt, fordi brandfolk som faggruppe er relativt lille.

Brandvæsen

Debat: Tillidsfolk bakker op om beredskabschef

I sidste uge blev der i Fyens Stiftstidende rettet en hård kritik mod Odenses beredskabschef, Mogens Bjerregaard, der af flere anonyme, forhenværende ledere blev beskrevet som en skånselsløs, diktatorisk og kontrollerende leder uden empati. Men den kritik er helt forkert, skriver tre tillidsfolk fra Odense Brandvæsen i dette debatindlæg, hvor de udtrykker deres fulde støtte til beredskabschefen.

Politi

Får bøde for misbrug af blå blink

En 19-årig mand står til en bøde, efter at han onsdag eftermiddag kørte med blå blink ved Henne Strand. I alt fik politiet onsdag anmeldelser om tre episoder med ulovlig anvendelse af blå blink i Varde-området, og politiet beskriver brugen af de blå blink som en ny dille blandt de unge i lokalområdet.

Præhospital

Falck fakturerede kommune for hjemmehjælp til for længst afdød borger

Falcks indtog på markedet for hjemmehjælp har udviklet sig til noget, der minder om et mareridt for den danske redningskoncern. Falck har måttet opgive hjemmehjælpen i en række kommuner, og senest har Falck være tvunget til at opsige en kontrakt med Vejle Kommune – ellers havde kommunen fyret Falck. Også i Frederiksberg Kommune er der skarp kritik af Falck, der sidste år blev afsløret i en markant overfakturering af kommunen. Blandt andet sendte Falck en regning for hjemmehjælp til en borger, der på det tidspunkt, hvor hjælpen angiveligt var ydet, havde været død i tre måneder. En anden borger var flyttet på plejehjem et halvt år før det tidspunkt, hvor Falck påstod, at der var ydet hjemmehjælp i borgerens hjem.

Præhospital

Kontrakt på akutlægehelikopter forlænges med 18 måneder

Driften af den kommende og permanente lægehelikoptertjeneste, som kommer til at bestå af tre helikoptere, skal snarest muligt sendes i udbud, men helikopterne i Skive, Billund og Ringsted ventes først at være driftsklare i midten af 2014. Derfor vil Region Sjælland og Region Hovedstaden nu forlænge kontrakten med det danske-tyske selskab Falck DRF Luftambulance om driften af lægehelikopteren i Ringsted med 18 måneder uden et udbud.

Brandvæsen

Avis: Beredskabschef fik ansatte til at græde

Inden for det seneste år har mindst seks chefer forladt Odense Brandvæsen, og ifølge Fyens Stiftstidende er årsagen beredskabschef Mogens Bjerregaards ledelsesstil. Mogens Bjerregaard blev ansat som beredskabschef i 2009, efter at den hidtidige beredskabschef var blevet fyret på grund af stor utilfredshed blandt medarbejderne. Men ifølge flere af de chefer, som siden har forladt brandvæsenet, har den nye beredskabschef fået voksne mænd til at græde og til at få det fysisk dårligt på jobbet.

Brandvæsen

Lyngby-Taarbæk Brandvæsen satser på tanksprøjter

Størstedelen af de 900 brandhaner i Lyngby-Taarbæk Kommune vil i de kommende år blive nedlagt, og det får Lyngby-Taarbæk Brandvæsen til at ændre vandforsyningskonceptet. Som led i en udskiftning af næsten hele vognparken vil de to nuværende autosprøjter således blive erstattet af to tanksprøjter med hver 5.000 l. vandtank, og som noget nyt får brandvæsenet også en tankvogn. Desuden skal der anskaffes en ny drejestige.