Ekstra ambulance og permanent akutbil i Varde Kommune
Region Syddanmark styrker nu akutberedskabet i Varde Kommune. Det sker gennem en opgradering af ambulanceberedskabet i Varde by, hvor en dagambulance ændres til døgnambulance, således at der fremover vil være to døgnambulancer til rådighed. Desuden får Oksbøl en permanent akutbil som erstatning for den militære akutlægebil i Oksbøllejren, der er ramt af besparelser i Forsvaret.