
Brand på skoleskemaet
En 10-årig dreng får forbrændinger på hænder og i ansigtet af flammerne fra et bål i Midtjylland. 30 børn evakueres fra en brændende børnehave i Sønderjylland. Og to mindreårige drenge starter ved et uheld en brand i en skov i Østjylland. Børn har flere gange været udsat for farlige situationer med ild i 2013. For at lære eleverne at omgås ild med forsigtighed og omtanke sætter knap hver anden af landets skoler i samarbejde med Beredskabsstyrelsen brandforebyggelse på skoleskemaet i uge 40.