Måned: oktober 2013
Brandmand: Vi manglede det rigtige udstyr ved dødsulykke
Tidligere på måneden mistede en 5-årig pige livet, da endes far blev blændet af solen og kørte ind i en parkeret anhænger. Det tog brandfolkene i Give 23 minutter at få frigjort den 5-årige, der var fastklemt efter ulykken, men ifølge en brandmand kunne pigen have været frigjort hurtigere, hvis de lokale brandfolk havde haft det rigtige udstyr.
Over 360.000 har hentet 112-app
Den nye 112-app, der er finansieret af TrygFonden og udviklet i samarbejde med Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen og Geodatastyrelsen, er nu blevet hentet 360.000 gange. Og nu er app’en kommet i fint selskab: Sammen med kun fem andre virksomheder og organisationer er kampagnen for den lille app med den store betydning blevet nomineret til årets KomPris’13.
Travl dag for beredskabet – og for BeredskabsInfo
Mandagens storm gav travlhed for brandvæsenerne, der rykkede ud til mange alvorlige stormskader, og for alarmcentralerne, der modtog så mange 112-opkald, at der opstod lang ventetid. Også for BeredskabsInfo var det en travl dag, der bød på det største antal sidevisninger i vores 17-årige historie, nemlig over 32.000. Over 11.000 kiggede forbi BeredskabsInfo i dagens løb.
SF: Falck vandt – alle andre tabte
Falck var de eneste, som vandt på Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Det mener SF, som anser både Region Sjælland, Roskilde Kommune, ambulanceredderne og borgerne for at være tabere i sagen. SF mener, at deres eget forslag om en hjemtagning af ambulancekørslen havde givet et bedre resultat for alle parter.
Situationen på alarmcentralerne er atter normal
Efter en eftermiddag og aften, hvor det på grund af 112-opkald om stormskader har været næsten umuligt at komme igennem til landets alarmcentraler, er situationen nu atter normaliseret. Sidst på eftermiddagen måtte Rigspolitiet ellers udsende en beredskabsmeddelelse, der indtrængende opfordrede borgerne til kun at ringe 112, hvis der var tale om akutte tilfælde.
Beredskabet i Haderslev bestiller syv nye brandkøretøjer
Haderslev Brand og Redning har investeret i ikke mindre end syv nye, topmoderne brandkøretøjer til vognparken. Brandkøretøjerne skal erstatte gamle modeller, som i nogle tilfælde har op til 25-30 år på bagen og derfor trænger til udskiftning. Der er tale om en ny drejestige, fire tanksprøjter, en Hurtig Sluknings Enhed samt et indsatslederkøretøj, der vil indtage pladsen i beredskabets garager i løbet af det næste års tid.
Fire brandfolk på skadestuen på grund af bananfluegift
Fire brandfolk fra brandværnet i Aabenraa samt en vægter måtte fredag en tur på skadestuen efter en udrykning til Danske Bank i Aabenraa. Alarmen gik, efter at vidner havde observeret røg fra banken, men da brandfolkene trængte ind i banken, blev de pludseligt dårlige – og de blev bragt til skadestuen. Men det viste sig, at det var bananfluer, som var skyld i brandfolkenes ildebefindende.
Roskilde Kommune slutter fred med Falck
Efter et møde fredag har Roskilde Kommune og Falck slutter fred. Kommunens borgmester, Joy Mogensen, har ellers rettet hård kritik mod Falck, efter at redningskorpset vandt Region Sjællands udbud af ambulancekørslen i Roskilde og Lejre kommuner. Men kommunen er beroliget over, at der fortsat vil blive tre ambulancestationer i Roskilde-området, samt over, at Falck er indstillet på at tilbyde jobs til Roskilde Brandvæsens ambulancefolk.