Præhospital

Hjemtagning af ambulancekørsel giver store problemer i Sverige

Sidste efterår blev ambulancekørsel i Göteborg-området hjemtaget, efter at Falck i en årrække havde stået for opgaven. Men hjemtagningen har langt fra været problemfri for Sahlgrenska Universitetssjukhuset, der i dag står ambulancekørslen: Ambulanceredderne klager over massive arbejdsmiljøproblemer, hvor der ikke er tid til pauser og rengøring af ambulancerne. Tidligere kunne sygehuset endvidere kræve, at Falck altid leverede det aftalte antal ambulancer – også hvis der var mangel på personale. Men efter hjemtagningen er konsekvensen af personalemangel i stedet, at ambulanceberedskaberne må nedlægges. Nu har det svenske arbejdstilsyn politianmeldt sygehuset.

Præhospital

Falck udnævnt til en af Danmarks største eksportsuccesser

Med udgivelsen af Danmarks Eksportkanon, der fortæller hemmeligheden bag Danmarks eksport-dna, har Falck fået en plads på listen over landets 30 største rollemodeller inden for dansk eksport. De centrale spørgsmål, der ligger bag den nye eksportkanon, er: “Hvad er det, vi kan i Danmark? Og hvem og hvad skal Danmark leve af?”. Udenrigsministeriet og tænketanken Mandag Morgen har sammen med fremtrædende erhvervsledere og førende eksperter svaret på spørgsmålene, og sammensat en liste over Danmarks største eksportsuccesser.

Brandvæsen

Kendt udrykningsfotograf stiller op til kommunalvalget

Han er især blevet kendt for hjemmesiderne ”Det Sorte Register” og “Politiet dummer sig”, men nu vil den 29-årige udrykningsfotograf Ole Eli Christiansen være medlem af kommunalbestyrelsen i Haderslev. At han er blevet idømt to års fængsel for bedrageri – en dom han endnu ikke har afsonet – opfatter han ikke som et problem. ”Man er jo på udgang, og jeg kan også sagtens føre politik fra fængslet”, siger Ole Eli Christiansen.

Brandvæsen

Regler giver problemer for ungdomsbrandværn

Et stigende antal kommuner har oprettet ungdomsbrandværn, men en række forskellige regler giver problemer for de unge brandfolk. Det mener i hvert fald det sønderjyske Grænseegnens Ungdomsbrandværn, som har henvendt sig til folketingspolitikerne for at påpege, at den økonomiske refusion, som staten giver til uddannelse af ungdomsbrandfolk, forudsætter, at arbejdsmiljøreglerne brydes, ligesom det er meget dyrt for ungdomsbrandværnene at få lov til at bruge Beredskabsstyrelsens øvelsespladser. Det bliver nu en sag for forsvarsministeren.

Præhospital

Danskerne skal jagte hjertestartere

Mandag satte Dansk Råd for Genoplivning og TrygFonden en landsdækkende konkurrence i gang, hvor alle danskere, lokale klubber og foreninger kan være med til at finde hjertestartere, som ikke er registreret på Hjertestarter.dk. Formålet er klart: Hvis hjertestarterne i Danmark bliver kortlagt, er der større chance for, at de bliver brugt, så flere af de 3.500 danskere, der hvert år falder om med hjertestop uden for hospital, vil overleve.

Brandvæsen

Millioner til renere arbejdsmiljø i Københavns Brandvæsen

4,5 mio. kr. Så mange penge har politikerne på Københavns Rådhus afsat til at skabe et renere arbejdsmiljø i Københavns Brandvæsen. Pengene skal blandt andet gå til indkøbt af 500 nye branddragter. Baggrunden er, at utilsigtet spredning af farlige partikler – ud over sundhedsfare – kan medføre væsentlige merudgifter til rengøring, udskiftning af branddragter og øvrigt brandmateriel. Derfor vil Københavns Kommune fokusere på at minimere spredningen af potentielt farlige partikler fra et skadested til brandvæsenets stationer og serviceværksteder.

Brandvæsen

Vil have skærpet straf for angreb mod brand- og redningsfolk

Når Folketinget tirsdag den 1. oktober 2013 mødes igen efter sommerferien, så vil Dansk Folkeparti fremsætte et forslag om en kraftig strafskærpelse for angreb på politi-, brand-, rednings- og vagtfolk. Det sker på baggrund af de seneste måneders sager om angreb, som især er gået ud over politi- og brandfolk i forbindelse med udrykninger til påsatte brande. Hvis det står til Dansk Folkeparti, skal den type angreb fremover udløse op til et års ubetinget fængsel.

Autohjælp

Dansk Autohjælp: Hensynsløse bilister truer reddere

Når nødstedte bilister har brug for hjælp ude på vejene, er autoredderne ofte nødt til at afspærre noget af området eller placere redningskøretøjet, så det forstyrrer den øvrige trafik. Det får nogle bilister til at se rødt. ”Selv ved små uheld eller vejforbedringer møder vi folk, der ikke respekterer afspærringerne. De truer os, giver os fingeren, holder hornet i bund, og nogen træder endda ud af deres biler og spørger, hvad i alverden vi bilder os ind”, fortæller Henrik Ahlstrøm Olsen, der er stationsleder hos SOS Dansk Autohjælp i Køge.

Brandvæsen

Efter anbefaling fra politiet: Brandvæsen stoppede udrykning til brand

En brændende knallert i Bøgeparken i Odense fik fredag aften lov at brænde ud, efter politiet havde konstateret, at den ikke udgjorde nogen fare. Odense Brandvæsen fik melding om knallertbranden kl. 21.25, men brandfolkene blev af Fyns Politi bedt om ikke at køre til branden. Både politi og brandfolk har tidligere oplevet at få kastet sten efter sig under opgaver i Vollsmose, og det har ført til, at mindre brande i Vollsmose ikke altid bliver slukket af brandvæsenet.

Google Maps
Brandvæsen

Fem kommuner overvejer at etablere fælles beredskab

I dag samarbejder kommunerne Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre og Rødovre om det operative beredskab gennem det fælleskommunale Vestegnens Brandvæsen, ligesom kommunerne samarbejder om indsatsledelse. Men fremover kan samarbejdet blive endnu tættere, for de fem kommuner overvejer at sammenlægges deres beredskaber, så de får fælles beredskabskommission, beredskabschef og administration.