Rigsrevisionen vil undersøge ambulancetjenestens effektivitet
Regionerne bruger årligt ca. 1,5 mia. kr. på det præhospitale beredskab. Men sikrer regionerne en effektiv udnyttelse af ressourcerne? Og er beredskabet indrettet således, at der sendes den rette hjælp sendes til borgeren til rette tid og til laveste omkostninger? De spørgsmål vil Rigsrevisionen gerne have svar på, og derfor indleder statens revisorer nu en større undersøgelse af den præhospitale indsats i Danmark.