Brandvæsen

Kampagne skal give færre ulykker med ukrudtsbrændere

Over 40 procent af alle voksne danskere bruger ukrudtsbrænder til havearbejdet. Desværre oplever 5 procent af dem, at der sker en ulykke med brænderen. De bliver forbrændt eller får sat ild til naboens hæk eller familiens carport. Det viser en ny stor undersøgelse om danskernes brug af ukrudtsbrændere. Derfor lancerer Sikkerhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen i fællesskab kampagnen ”Fjern ukrudt uden ulykker”. Budskabet er klart: Svits ukrudtet, hold øje med gløder og afmontér gasflasken efter brug.

Brandvæsen

Ny rapport udpeger de ti største risici for Danmark

Myndigheder, virksomheder og borgere bør især være opmærksomme på ti typer af hændelser, som har det til fælles, at de kan medføre større ulykker og katastrofer. Det fremgår af rapporten Nationalt Risikobillede, som Beredskabsstyrelsen netop har udgivet. Rapporten viser, at de risici, som præger vores moderne samfund, er komplekse, ofte grænseoverskridende og under stadig forandring. Samfundet skal derfor have et robust beredskab over for større ulykker og katastrofer.

Foto: Rigspolitiet
Brandvæsen

112-fotograf: Derfor blev jeg anholdt for brandstiftelse

I februar blev en 112-fotograf anholdt og sigtet for at have påsat to af de mange brande, som har hærget den københavnske vestegn. Ifølge politiets rapport faldt mistanken på fotografen, fordi han var fremme på et brandsted, inden alarmen gik, men fotografen mener selv, at han blev anholdt, fordi han havde afsløret en betjent i at foretage en ulovlig ransagning.

Brandvæsen

Tårnhøje forventninger til ny 112-app

Danskerne skal fremover huske at bruge en 112-app, hvis de har brug for at ringe 112 fra deres smartphone. Det er i hvert fald forudsætningen, hvis den nye 112-app, som blev lanceret i går, skal blive en succes. Forventningerne hos Rigspolitiet, Københavns Brandvæsen, Geodatastyrelsen, Intergraph og TrygFonden – der står bag den nye app – er at app’en bliver en så integreret del af danskernes hverdag, at den vil redde menneskeliv.

Brandvæsen

Kommune: Vigtigt beredskabsmateriel samler støv

Den 21. december 2012 – hvor de fleste kommuner havde lukket ned til juleferie – landede en mail hos kommunerne om, at Beredskabsstyrelsen ville begynde indsamlingen af det materiel, som hidtil har været stationeret hos støttepunktsberedskaberne. De lokale støttepunkter blev nedlagt som led i beredskabsaftalen, men kommunerne fik tilbud om at anvende det overflødige materiel i deres egne beredskaber. Materiellet skulle have været fordelt i februar, men kommunerne har ikke hørt noget fra Beredskabsstyrelsen – og imens samler de mange køretøjer støv på beredskabscentrene.

Brandvæsen

Brandvæsener har travlt med naturbrande

Trods vintervejret er vegetationen knastør, og det har i de seneste uger udløst flere omfattende naturbrande. De første tre dage i april allerede rykkede landets brandvæsener ud til hele 77 naturbrande, og det får nu Beredskabsstyrelsen til at opfordre borgerne til forsigtighed og omtanke, når de færdes i naturen.

Præhospital

Falck: Vi var billigere end Samariten

Efter et udbud mister Falck halvdelen af de fire ambulanceområder i Skåne, hvor det danske redningskorps i dag udfører ambulancekørslen for Region Skåne. I det ene ambulanceområde hjemtager regionen ambulancekørslen, mens svenske Samariten vandt udbuddet i det andet område. Men ifølge Falck er det Region Skånes indlagte begrænsninger i udbuddet, som betyder, at Samariten overtager et område fra Falck. For Falck gav faktisk det billigste tilbud, også i dette område, men fordi hver leverandør maksimalt kunne få to områder, må regionen nu betale Samariten 2,9 mio. kr. mere end det, som Falck havde budt.

Præhospital

Ekstra flytning af vagtcentral kan koste 25 mio. kr.

I dag skal politikerne i Region Sjælland tage stilling til, hvornår regionens præhospitale center, der først og fremmest består af AMK-vagtcentralen, skal flytte fra de nuværende lokaler på Slagelse Sygehus til Næstved Sygehus. Flytningen er planlagt til 2016 og vil i sig selv koste ca. 25 mio. kr., men muligvis skal det præhospitale center allerede flytte i 2014 – men i så fald kun til en midlertidig placering, som skal fraflyttes allerede i 2016. Det vil dog fordoble flytteudgifterne til 50 mio. kr.