Præhospital

Lange forsinkelser efter Falcks overtagelse af sygetransport

Den 1. oktober 2012 overtog Falck størstedelen af den siddende sygetransport i Region Hovedstaden, men opstarten har ikke været problemfri. Ifølge Region Hovedstaden har der været flere forsinkede sygetransporter end normalt, og mange patienter har oplevet lange forsinkelser. Problemerne skyldes blandt andet, at der er problemer med både regionens eget bestillingssystem og Falcks nye automatiske disponeringssystem, men der er dog sket væsentlige forbedringer på det seneste.

Præhospital

Ambulanceflyvninger med helikoptere koster 100.000 kr. i timen

Forsvarets redningshelikoptere anvender omkring en tredjedel af deres tid på ambulanceflyvninger for regionernes præhospitale beredskab, men flyvningerne koster skatteyderne omkring 100.000 kr. i timen – svarende til 250 mio. kr. om året. Samtidig peger en ekspert på, at 9 ud af 10 flyvninger reelt er overflødige og sagtens kunne flyves med de mindre lægehelikoptere, der kun koster 10.000 kr. i timen.

Præhospital

Læger vil lægge nyt pres på Region Sjælland for at få flere akutlægebiler

Regeringens særlige akutudvalg har færdiggjort den længe ventede rapport om behovet for flere akutbiler og akutlægebiler, men trods rapportens titel – og regeringens ønske om at få klarlagt behovet for de supplerende præhospitale enheder – har udvalget valgt at holde sig langt fra at komme med reelle vurderinger og anbefalinger. Lægeforeningen vil dog stadig benytte rapporten til at lægge nyt pres på Region Sjælland for at få flere akutlægebiler i det præhospitale beredskab.

Brandvæsen

Brandvæsen: Vi kører uanset om du holder foran vores port!

Den seneste tid har et billede af en ulovligt parkeret bil cirkuleret på Facebook. Billedet stammer fra København, hvor bilen angiveligt var parkeret foran Fælledvejens brandstation. Her blev den forsynet med en seddel fra en brandmand, der blandt andet skrev: ”Vores sprøjte vejer 12,8 tons, har 675 (!) hestekræfter og er 9 sekunder om at forlade stationen. Uanset om din bil holder ulovligt parkeret foran vores port!”. Københavns Brandvæsen bekræfter nu, at billedet er ægte.

Brandvæsen

Brandfolk vil have minister på banen i dagpengesag

Arbejdsskadestyrelsen og A-kasserne fortolker dagpengereglerne efter forgodtbefindende, når de modregner deltidsbrandfolks faste honorar i dagpenge og efterløn. Det mener Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, som nu har henvendt sig til beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med en opfordring om at ministeren indskærper reglerne over for myndighederne.

Præhospital

Region Nordjyllands beredskab blev ikke akkrediteret i første forsøg

Falcks ambulancetjeneste i Region Nordjylland er nu blevet akkrediteret efter den Den Danske Kvalitetsmodel, DDKM. I den gennemførte survey levede ambulancetjenesten op til alle krav, mens det ser noget anderledes ud for regionens eget præhospitale beredskab. Her kunne akkrediteringen ikke gennemføres, fordi der på flere væsentlige områder var kvalitetsstandarder, som ikke var opfyldt – blandt andet kunne en adspurgt læge ikke redegøre for sine opgaver og ansvar i en beredskabssituation. Derfor skal der nu gennemføres en ny survey af beredskabet.

Brandvæsen

Vejen Kommune overvejer at anskaffe redningslift eller drejestige

I dag består højderedningsberedskabet i Vejen Kommune af en lifttender hos Falck i Vejen, men den kan ikke benyttes til brandslukning fra kurven. Desuden betyder kurvens kapacitet, at den ved personredning kun kan redde én person ad gangen – og kun fra en højde på 20 meter. Derfor vil kommunen nu arbejde videre med en plan om i stedet at anskaffe en drejestige eller redningslift til ca. 4,5 mio. kr. Desuden er der to nye tankvogne på vej.

Autohjælp

To autohjælpsfirmaer går sammen

To af de mindre aktører på markedet for autohjælp går nu sammen og danner det, som de selv betegner som den 3. største udbyder af autohjælp i Danmark. Det er det Fredericia-baserede DK Vejhjælp 24H, der har købt DMS Assistance Centralen, som har hovedsæde i Virring ved Skanderborg. Det fusionerede selskab vil byde ind på større og mere krævende opgaver.