Køge Kommune får nej til plan om kun én brandstation
Køge Kommune skal i gang med at lave en ny dimensioneringsplan for beredskabet, efter at Beredskabsstyrelsen har sagt nej til den dimensioneringsplan, som politikerne vedtog kort før årsskiftet. Det er kommunens ønske om at nedlægge brandstationen i Køge og i stedet samle hele beredskabet i Lellinge, som Beredskabsstyrelsen ikke kan acceptere, fordi udrykningstiden for 2. slukningstog dermed vil blive for lang.