Tidligere korpslæge retter hård kritik mod brandvæsen
I næsten 15 år efter at Københavns Brandvæsens egen korpslæge anbefalede, at de daværende Travox 120 kredsløbsapparater til røgdykning blev udskiftet, fordi de udgjorde en helbredsmæssig risiko, fortsatte brandvæsenet med at bruge apparaterne. Og det får brandvæsenets tidligere korpslæge, Steffen Høgskilde, til at betegne brandvæsenets manglende reaktion som en skandale. Men brandvæsenet mener, at den tidligere korpslæge ikke ved, hvad han taler om.