Brandvæsen

Debat: Statsbrandvæsen og yderligere effektiviseringer er ikke vejen frem

Alle redningsberedskaber ønsker at være så effektive som muligt, og det er sundt at undersøge, om beredskabet kan levere den samme eller måske endda bedre kvalitet for færre penge. Men erfaringen viser, at teoretiske beregninger af effekten ved omstruktureringer kan slå fejl, og samtidig kan effektiviseringer opnås uden at etablere et statsbrandvæsen – et statsbrandvæsen, som i øvrigt risikerer at blive en sovepude i forhold for såvel kvalitet som pris. Det skriver beredskabschef Per Boye fra Lejre Brandvæsen og stud.scient.pol. Casper L. J. Christensen i denne kommentar til Deloittes budgetanalyse.

Brandvæsen

Stabilt overskud hos Samsø Redningskorps

Samsø Redningskorps, der blandt andet udfører brandslukning, ambulancekørsel og autohjælp, fik i det seneste regnskabsår et overskud på 1,2 mio. kr., og det er på niveau med året før. Samsø Redningskorps’ ledelse betoner da også, at redningskorpset er kommet ind i en fortsat god og stabil gænge, men at kvalitetssikringsarbejdet som led i en forestående akkreditering har krævet mange ressourcer og medført stigende omkostninger.

Brandvæsen

ISS vil opgive skadeservice

Mens Falck opruster på skadeserviceområdet, så vil markedslederen, ISS, helt opgive sine skadeserviceaktiviteter. ISS anser nemlig ikke længere skadeservice for at være en del af koncernens kerneforretning, og derfor er ISS Skadeservice blevet sat til salg. Indtægterne skal bruges til at nedbringe en kæmpegæld på 28 mia. kr., men indtil videre er det ikke lykkedes at finde en køber.

Præhospital

Akutlægebil brød i brand på motorvejen

En akutlægebil fra Falck brød fredag morgen i brand på motorvejen mellem Arnborg og Herning. Akutlægebilen var med udrykning på vej til en opgave, da der opstod en brand i motoren, hvorefter brandvæsenet måtte tilkaldes. Hverken læge eller lægeassistent kom noget til ved branden, der heller ikke fik betydning for patienten.

Præhospital

Brandvæsenernes nødbehandlere har en responstid på 6 minutter

De lokale netværk af nødbehandlere i Region Sjælland sikrer hurtig og kompetent førstehjælp og skaber tryghed blandt borgerne. Det viser en ny undersøgelse, der er et led i den løbende evaluering af hele det præhospitale beredskab i Region Sjælland. Undersøgelsen viser også, at nødbehandlerne fra de otte brandvæsener, som deltager i ordningen, i snit er fremme inden for seks minutter, så de kan udføre den nødvendige førstehjælp, indtil ambulancen når frem.

Præhospital

Brolukning fører til indsættelse af ekstra ambulance

I de kommende uger skal Vilsundbroen – som er den vigtigste forbindelse mellem Mors og Thy – repareres, og i den forbindelse bliver broen lukket hver aften og nat. Det får også konsekvenser for det præhospitale beredskab, fordi ambulancer og paramedicinere fra Thisted ikke som normalt kan dække Mors. Derfor har Region Nordjylland indsat en ekstra ambulance på Mors.

Brandvæsen

Skatteregler forhindrer brandvæsener i at hjælpe med at tænde juletræer

Igen i år har SKAT’s regler givet problemer for brandvæsener, der gerne vil hjælpe med den traditionelle tænding af kommunens juletræ. Hvis brandvæsenets stige anvendes til at hjælpe julemanden eller borgmesteren op til træets top, skal det nemlig efter reglerne udløse en stor regning til brandvæsenet. Årsagen er, at brandkøretøjer er afgiftsfritagede – og derfor kun må anvendes til brand- og redningsopgaver. Anvendes en stigevogn til at tænde et juletræ, kan det i yderste konsekvens medføre, at der skal betales fuld afgift af køretøjet.

Præhospital

Ny akutlægebil har reddet 19 liv

Trods problemer med at rekruttere nok ambulancelæger, er den nye akutlægebil i Sønderborg med til at sikre, at flere sønderjyder redder livet efter ulykker og alvorlig sygdom. I år har akutlægebilen haft 660 udrykninger, og i 370 tilfælde har akutlægebilens indsats medført, at patienten har fået det bedre eller væsentligt bedre. Og i 19 tilfælde har patienter, der var i en livstruende tilstand, overlevet.

Brandvæsen

200 røgalarmer blev sat op i københavnske ældreboliger

I den seneste uge er børnebørn, kendisser og andre hverdagshelte blevet opfordret til at hive trappestigerne og boremaskinerne frem og sætte røgalarmer op hos de ældre. Det er sket som led i kampagnen ”Giv farmor en røgalarm”, som siden 2007 er gennemført hvert år. I år er det kommunerne Stevns, Faxe, Køge, Næstved, København, Egedal, Roskilde, Odense, Faaborg-Midtfyn, Tønder, Haderslev, Favrskov og Thisted, som har haft særlig fokus på røgalarmer, og i København satte brandvæsenet som led i kampagnen 200 røgalarmer op i udvalgte ældreboliger.