Ringsted Brandvæsen vil indføre 1-minutsberedskab i dagtimerne
Fremover skal Ringsted Brandvæsen have en holdleder og tre brandfolk på vagt på brandstationen på alle hverdage mellem kl. 6 og 18. Årsagen er den kroniske mangel på deltidsbrandfolk, som giver problemer med afgangstiderne. Det fremgår af kommunens nye dimensioneringsplan, som netop er vedtaget. Planen indebærer en væsentlig styrkelse af brandvæsenet, der udover 1-mnutsberedskabet også overgår til at have tre fuldtidsansatte indsatsledere, styrker øvelsesaktiviteterne og investerer i en ny tanksprøjte, en drejestige eller redningslift, en miljøvogn og en redningsbåd. I alt vil de årlige udgifter til brandvæsenet stige med 3,5 mio. kr.