Google Maps
Brandvæsen

Vejle Brandvæsen har problemer med udrykningerne i Hedensted

Tidligere på året rettede Vejle Brandvæsen kritik mod Falck for ikke at leve op til kontrakten om brandslukning i Give-området, efter at en prøvealarmering havde vist, at der manglede en brandmand og en del materiel på Falcks slukningstog. Nu er det så Vejle Brandvæsen selv, som kritiseres for ikke at leve op til en kontrakt, nemlig brandslukningskontrakten med nabokommunen Hedensted. I Hedensted mener man nemlig, at Vejle Brandvæsens udrykninger er for langsomme.

Præhospital

Reddere og region sår tvivl om troværdigheden af hård ambulancekritik

Det var en stærkt kritisk og forurettet Janni Jacobsen, som mandag angreb Falck og Region Midtjylland, efter at der var blevet gennemført et vagtskifte på den ambulance, som transporterede Janni Jacobsens 3-årige datter til sygehuset. Ifølge Janni Jacobsen bragte vagtskiftet hendes datters helbred i fare. Men en ny redegørelse fra Region Midtjylland sår tvivl om troværdigheden af kritikken. Ifølge Region Midtjylland og redderne på ambulancen var det nemlig efter aftale med Janni Jacobsen, at vagtskiftet blev gennemført. Og det var også efter aftale mellem vagtcentralen og Janni Jacobsen, at ambulancen ikke kørte med udrykning.

Præhospital

Ny paramedicinerbil fik genoplivet patient med hjertestop

I sommerperioden har der været indsat en særlig paramedicinerbil i Oksbøl-området, efter at Forsvaret af spareårsager besluttede, at den lokale akutlægebil – der bemandes med læger fra Oksbøllejren – skulle holde sommerferie. Og det ekstra beredskab har været en succes med 42 udrykninger, herunder blandt andet en udrykning til en patient med hjertestop, der fik reetableret puls og vejrtrækning på stedet.

Præhospital

Hjemmesygeplejerskers udrykninger koster 7.000 kr. pr. tur

Den nye udrykningsordning i Varde Kommune, hvor hjemmesygeplejersker indgår i det præhospitale beredskab, har haft væsentligt færre udrykninger end ventet, og det gør også, at omkostningerne pr. tur ligger mærkbart over det forventede. I ordningens første fem måneder har hver tur således kostet næsten 7.000 kr., men en gennemgang af sygeplejerskernes indsatsjournaler viser samtidig, at der ofte er brug for deres indsats: Ved 33 procent af udrykningerne ydes der en egentlig behandling.

Præhospital

Kritik af vagtskifte under ambulancetur

Da en 3-årig pige med et epilepsianfald var på vej til sygehuset i en ambulance, så kørte ambulancen ikke den direkte rute til sygehuset i Skejby. I stedet kørte de to reddere til Falck-stationen i Højbjerg, hvor der blev foretaget vagtskifte, mens den 3-årige og hendes mor ventede i ambulancen. Moren er rystet, men Region Midtjyllands driftschef fortæller, at vagtskiftet skete efter en vurdering på AMK-vagtcentralen, og at det kun gav en forsinkelse på fire minutter.

Brandvæsen

Atter risiko for fyringer i Københavns Brandvæsen

Der er atter risiko for, at indførelsen af en ny dimensioneringsplan vil koste et større antal københavnske brandfolk jobbet. Brandvæsenet og arbejdspladsklubben KbaK havde ellers indgået en rammeaftale, hvor fyringer så ud til at kunne undgås ved at lade brandfolkene overtage rengøringen på brandstationerne og andre serviceopgaver, men uenighed om omfanget af de nye opgaver har nu fået brandvæsenet til at opsige rammeaftalen.

Brandvæsen

Kalundborg vil også have grøn bølge til deltidsbrandfolk

Selv om Kalundborg Brandvæsen har ganske gode afgangstider, så er der ifølge brandvæsenet stadig plads til forbedringer. Derfor ønsker Kalundborg Brandvæsen at få etablere grønne bølger i Kalundborg by, så deltidsbrandfolkene kan nå hurtigere frem til brandstationen – efter samme model, som er indført i Helsingør og overvejes i Næstved. Sammen med ændring af en række hastighedsdæmpende foranstaltninger skal det give hurtigere brandudrykninger.

Præhospital

Minister: Ændring af ambulanceuddannelsen må afvente akutudvalget

Skal ambulanceuddannelsen ændres fra en transportuddannelse til en sundhedsuddannelse? Ja, mener Region Nordjylland, som i en ny strategisk plan for det præhospitale område foreslår en omlægning af uddannelsen, så ambulanceredderne kan udføre flere opgaver på sygehusene. Men der er ikke umiddelbart udsigt til en ændring af uddannelsen. Sundhedsminister Astrid Krag afviser således at tage initiativ til ændringer, med mindre regeringens akutudvalg ender med at anbefale det.