Præhospital

Ny app viser vej til nærmeste hjertestarter

I november 2011 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen nye nationale anbefalinger om placering af hjertestartere. En af anbefalingerne lød på en mobil- eller internetbaseret applikation, så der er nem adgang til oplysninger om, hvor hjertestarterne hænger. Nu er en gratis app til iPhone klar, men det er dog ikke meningen, at den skal bruges i akutte situationer.

Præhospital

Falck vinder kæmpe sygetransportkontrakt i Region Hovedstaden

Efter en udbudsrunde har Falck vundet en af landets største sygetransportopgaver. Det er den siddende sygetransport i størstedelen af Region Hovedstaden, som i de næste fire år skal udføres af Falck. Redningskorpset har vundet opgaven i alle de fire områder, hvor der var udbud, og dermed skal Falck i gang med at ansætte et stort antal nye medarbejdere for at kunne udføre de ca. 500.000 årlige sygetransporter. Kontrakten har en værdi af ca. 500 mio. kr.

Brandvæsen

Redningshelikoptere fredes for besparelser

Når forsvaret til efteråret skal finde besparelser på mellem 2 og 3 mia. kr., går redningshelikopterne fri. Det blev partierne bag forsvarsforliget enige om på et møde i dag. Så selv om det tidligere har været fremme, at forsvaret kan finde besparelser ved at nedlægge en af de tre danske redningshelikoptere, er partierne nu enige om, at det ikke kommer til at ske.

Brandvæsen

Kampagne skaffer flere bløde brandfolk

Den landsdækkende kampagne ”Bliv Brandmand Nu”, der hjælper brandvæsenerne med at skaffe deltidsbrandfolk, er blevet en succes. De lokale kampagner er i stigende grad rettet mod de mere bløde hænder som skolelærere, sygeplejersker og personale på plejehjem, og det har betydet, at der nu kun mangler omkring 75 deltidsbrandfolk på landsplan – mod dobbelt så mange for halvandet år siden.

Præhospital

Debat: Udviklingen i organiseringen af den præhospitale indsats er uholdbar

Den nuværende udvikling i organiseringen af det præhospitale beredskab i Region Midtjylland er uholdbar. Det mener Else Kayser, som er formand for Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland. I dette åbne brev til regionspolitikerne foreslår hun, at der i regionens yderområder placeres sygeplejerskebemandede akutbiler. Samtidig bebuder hun, at sygeplejerskerne i løbet af sommerferien vil udarbejde et oplæg om det præhospitale beredskab til regionspolitikerne.

Præhospital

Voldsoffer med kraniebrud ventede en time på ambulancen

En 20-årig kvinde, der efter et overfald havde fået kraniebrud, brækket kravebenet og fået hul på trommehinden, måtte tidligere på måneden vente i en time på en ambulance. Flere forbipasserende ringede 112, men den sundhedsfaglige visitator på Region Hovedstadens AMK-vagtcentral afviste at sende en ambulance, da visitatoren vurderede, at kvinden blot var beruset og selv kunne tage en taxa hjem. Regionen mener, at visitatoren handlede korrekt.

Præhospital

Hjemmesygeplejersker har responstid på 5 minutter

I et halvt år har hjemmesygeplejerskerne i Varde Kommune været en del af det præhospitale beredskab i Region Syddanmark, og både i kommunen og regionen er der stor tilfredshed med ordningen, som i første omgang er et to-årigt forsøg. Statistikken viser, at sygeplejerskerne har en gennemsnitlig responstid på 5 minutter, og på de 42 udrykning, som er gennemført, er sygeplejerskerne kun i et enkelt tilfælde nået senere frem end ambulancen.

Brandvæsen

Hvem har ansvaret for oprydning efter personpåkørsler?

Spørgsmålet om, hvilken del af beredskabet, som har ansvaret for oprydning efter personpåkørsler på jernbanen, kan ikke besvares entydigt. Det skriver Beredskabsstyrelsen til en kommune, som har ønsket at få klarlagt, hvem der skal lede og udføre oprydningsopgaven. Styrelsen mener dog, at brandvæsenerne har ansvaret for sværere frigørelsesopgaver, mens ambulancetjenesten skal stå for opgaven, hvis ulykkesofferet er frit tilgængeligt.

Autohjælp

Rednings-Ringen fordobler sit overskud

2011 blev et godt år for Rednings-Ringen i Lemvig, som mere end fordoblede sit overskud. Redningskorpset, der har 24 fuldtidsansatte og 16 køretøjer, øgede sin bruttofortjeneste til 13,4 mio. kr., og året sluttede med et overskud på 1 mio. kr. mod 0,4 mio. kr. i 2010. Rednings-Ringen har i 2011 nedsat sin aktiekapital og i den forbindelse udbetalt 3,8 mio. kr. til ejerne.