Præhospital

Debat: Ønsker anæstesisygeplejersker i alle akutbiler

Den bedste og billigste præhospitale løsningsmodel i Vestjylland er anæstesisygeplejersker i alle akutbiler med anæstesilægebackup – understøttet af lægehelikopteren. Det vil være en både fagligt og økonomisk forsvarlig løsning, skriver anæstesisygeplejerskerne i det præhospitale team på hospitalerne i Herning, Holstebro og Viborg i dette åbne brev til regionsrådet i Region Midtjylland.

Præhospital

Yderligere seks byer kan få paramedicinerambulancer

De seneste år har især Region Hovedstaden og Region Sjælland satset på paramedicinerambulancer, men nu kan der også være paramedicinerambulancer på vej i seks byer i Region Midtjylland. En paramedicinerambulance koster årligt ca. 750.000 kr. mere end en almindelig ambulance, men paramedicinerne kan sikre, at mere avancerede behandlinger kan igangsættes hurtigere i patientforløbet. Paramedicinere kan således på lægelig delegation blandt andet give smertestillende medicin, modgift ved overdosis samt kvalmestillende og vanddrivende medicin.

Præhospital

Jysk akutlægehelikopter redder – formentlig – liv

Region Midtjylland og Region Nordjyllands fælles lægehelikopter med base i Karup redder formentlig liv. En ny evalueringsrapport har godt nok ikke vurderet patienternes overlevelse, men rapporten viser, at patienter med alvorlig sygdom eller alvorlige kvæstelser når hurtigere frem til sygehuset, når de transporteres med lægehelikopteren end når de transporteres med ambulance. Datagrundlaget er dog meget begrænset, da der reelt kun er analyseret data for 36 patienter.

Google Maps
Brandvæsen

Vil nedlægge brandvæsens hjertestarterenhed

Siden 2005 er brandfolk fra Aarhus Brandvæsen rykket ud med en særlig hjertestarterenhed, når der er indløbet alarmer om formodede hjertetilfælde i Aarhus’ midtby. Det har sikret hurtig hjælp til hjertepatienterne, men nu ser det ud til, at ordningen bliver nedlagt, for Aarhus Brandvæsen ønsker, at regionen skal betale en større del af regningen – og det vil regionen ikke.

Præhospital

Ambulanceudbud udskydes til 2014

Der kommer formentlig til at gå et ekstra år, inden ambulancekørslen i Region Midtjylland atter skal i udbud. Regionens kontrakter med Falck og Responce udløber den 30. november 2013, men regionen vil udnytte en option til at forlænge kontrakterne med i hvert fald et år. Det sker først og fremmest for at give bedre mulighed for, at nye firmaer kan få ambulancekontrakter i næste udbudsrunde. En forlængelse vil nemlig sikre, at der kan gå mindst et år fra udbuddets afgørelse til kontraktstarten, og det vil gøre udbuddet væsentligt mere attraktivt for nye firmaer.

Brandvæsen

Falck skal slukke brande for mineindustrien i Chile

Falck har plantet flaget i det 34. land med købet af et chilensk rednings- og træningsselskab. Det er selskabet Aprem, som Falck nu ejer 80 procent af, og i den forbindelse skifter selskabet navn til Falck Aprem. Det nye Falck-selskab har 25 medarbejdere og hovedkvarter i hovedstaden Santiago, og det servicerer blandt andet den chilenske mineindustri med klinikker, sikkerhedstræning og redningstjeneste, for eksempel brandslukning i de oftest øde egne, hvor minerne ligger.

Præhospital

Ambulance torpederede krondyr

En ambulance fra Falck blev natten til onsdag sat ud af spillet ved et voldsomt sammenstød med et krondyr. Ambulancen var med udrykning på vej til Herning med en patient, da den ramte krondyret, som allerede var blevet påkørt af en udenlandsk lastbil. Ulykken skete, mens en forbipasserende snakkede i telefonen med Falcks vagtcentral om det påkørte dyr – og samtidig forsøgte at advare ambulancen om forhindringen på vejen.

Brandvæsen

Ny overenskomst på vej til Falck-ansatte brandfolk

Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Falck er blevet enige om en ny to-årig overenskomst for de deltidsansatte brandfolk. Overenskomstresultatet er på niveau med reddernes nye overenskomst, og ifølge landsklubben har brandfolkene udvist mådehold og samfundshensyn med den nye overenskomst.