Præhospital

Skal regionerne betale for at henvise til private hjertestartere?

I dag er næsten 4.000 hjertestartere tilmeldt det såkaldte hjertestarternetværk. Dermed kan regionernes AMK-vagtcentraler se de 4.000 hjertestarteres placering – og henvise anmelderne til nærmeste hjertestarter, når der ringes 112 om hjertestop. Men når en hjertestarter har været i brug, skal den have nye pads (engangs-elektroder), og det har rejst et nyt spørgsmål: Skal regionerne betale for nye pads, når AMK-vagtcentralerne har henvist en anmelder til at benytte en privat hjertestarter? Regionerne er uenige om svaret.

Politi

Kommuner må selv betale udgifter til Rigspolitiets strandnummer-projekt

Ved drukneulykker ved de danske kyster er det ofte svært at angive nøjagtigt, hvor ulykken er sket, og det giver problemer ved alarmeringen. Derfor har Rigspolitiet igangsat et landsdækkende projekt, hvor der er udviklet et særligt strandnummersystem. Som led i projektet får hver strand sit eget unikke nummer, der består af et bogstav og et trecifret tal. Men selv om det er Rigspolitiet – og dermed staten – som står i spidsen for projektet, så må kommunerne selv betale for at få opsat skilte med strandnumrene.

Præhospital

Underskud hos REKO

Da Region Midtjylland sendte ambulancekørslen i udbud, valgte det privatejede redningskorps REKO – der i en årrække havde udført en del af ambulancekørslen på Djursland – at lade være med at byde. Bortfaldet af ambulancekørslen har medført, at REKO har måttet gennemføre en omstrukturering af virksomheden, og i det første hele regnskabsår uden ambulancekørsel resulterede det i et stort omsætningsfald samt røde tal på bundlinjen. REKO har dog stadig en solid egenkapital.

Præhospital

Sygeplejeråd: Hjemmesygeplejerskers udrykningsordning giver falsk tryghed

Hjemmesygeplejersker er dygtige til at tage sig af kronisk syge samt folk, der er blevet udskrevet fra sygehuset. Men de er ikke klædt på til akutopgaver, og derfor kan den nye udrykningsordning i Varde, hvor hjemmesygeplejerskerne rykker ud til 112-alarmer, skabe falsk tryghed. Det mener Dansk Sygeplejeråd, som også fastholder, at udrykningsordningen ikke kan starte endnu, fordi der ikke er indgået de nødvendige aftaler.

Præhospital

Falck skal drive lægevagten i Skåne

Fra 2012 og fire år frem bliver det Falck, som skal drive lægevagt i Region Skåne. Dermed bliver det læger fra Falck, der skal udføre regionens ca. 13.000 akutte hjemmebesøg om året, ligesom der årligt skal gennemføres ca. 10.000 telefoniske konsultationer, hvor kommunernes hjemmesygeplejersker kontakter lægevagten. Hjemmebesøgene vedrører især tilfælde, hvor ældre, kronisk syge og børn har infektioner eller behov for smertebehandling, men hvert fjerde hjemmebesøg sker ved dødsfald i hjemmet, hvor vagtlægen formelt skal konstatere, at døden er indtrådt.

Præhospital

Problemer med radio og udstyr holder ny nødbehandlerbil i garagen

Region Sjællands nødbehandlerbil i Asnæs skulle have været ude at køre for første gang lørdag den 1. oktober 2011, men den er ikke klar endnu. Radiokoderne fungerer nemlig ikke, og mandskabet har ikke fået det fornødne udstyr. “Der kan ikke kaldes ud, da der er fejl i radiokodningen. Og så er der leveringsproblemer med materiellet til den. Men jeg forventer, at det er afklaret inden ugens udgang. Vi afventer, hvad regionen vil gøre”, siger Jens Larsen, beredskabschef i Odsherred Kommune.

Præhospital

Region: Førstehjælpere skal ikke selv betale for vacciner

I tilfælde af ulykker, hvor de tilskadekomne lider af smitsomme sygdomme, bør førstehjælpere ikke stå med regningen, hvis der efterfølgende er behov for vacciner. Det slår Region Syddanmark nu fast i et brev til sygehusene. Det sker efter en episode i slutningen af september, hvor en borger ydede livreddende førstehjælp til en bilist efter en trafikulykke i nærheden af Varde. Efterfølgende viste det sig, at den tilskadekomne havde smitsom leverbetændelse, hvilket betød, at førstehjælperen skulle vaccineres to gange.

Google Maps
Brandvæsen

Brandvæsen har uddannet seks ’ildfluer’

De seneste år er betegnelser som juniorbrandmænd og brandkadetter dukket op i det danske beredskab. Men i Greve har man indført endnu en betegnelse, nemlig ’ildfluer’. Det er Greve Brandvæsen, som i samarbejde med Gadeteamet i Greve Kommune netop har givet det første hold en uddannelse som ildfluer, der er en forløber for uddannelsen til brandkadet.

Præhospital

Ambulance kørte over for rødt – og forårsagede et harmonikasammenstød

En ambulanceudrykning i Aalborg resulterede tirsdag eftermiddag i et harmonikasammenstød, der dog ikke involverede ambulancen, men derimod tre andre biler. Ulykken skete, da en ambulance med udrykning kørte over for rødt i krydset Vesterbro/Østre Alle. Det fik en bilist til at bremse hårdt op for at holde tilbage for ambulancen, og også en bagvedkørende bil nåede at bremse. Men det gjorde en tredje bil ikke.