Brandvæsen

Københavns Brandvæsen investerer i nye ambulancer og ny telefoncentral

Der er stor risiko for, at den nuværende telefoncentral på Københavns Brandvæsens alarmcentral bryder ned, og et nedbrud kan få meget alvorlige konsekvenser for byens borgere. Det har allerede været nødvendigt at tage nogle af telefoncentralens funktioner ud af drift, og derfor vil Københavns Brandvæsen nu investere et millionbeløb i ny og fremtidssikret teknologi. Også på ambulanceområdet er der en større investering på vej.

Præhospital

112-sygeplejerske aflyste ambulance til hårdt kvæstet trafikoffer

Kort tid efter at sygeplejersker havde overtaget opgaven med at vurdere 112-opkaldene i Region Hovedstaden, var en sygeplejerske skyld i, at et hårdt kvæstet trafikoffer måtte vente et kvarter ekstra på en ambulance. Ved en alvorlig motorcykelulykke i Albertslund havde en mand pådraget sig et tredobbelt og åbent brud på armen, og han var i store smerter. Den vagthavende sygeplejerske hos Region Hovedstaden aflyste imidlertid ambulancen, fordi hun troede, at der nok var andre, der havde ringet 112 – uden at hun dog undersøgte, om det rent faktisk var tilfældet.

Brandvæsen

Brandmand kvæstet under kursus for skoleelever

En brandmand fra Brand & Redning Djursland blev tirsdag kvæstet, da han under et brandkursus for skoleelever blev ramt i hovedet af låget fra en brændende metaltønde. Brandmanden blev hentet af Region Midtjyllands lægehelikopter og bragt til Århus Kommunehospital, hvor det kunne konstateres, at han havde fået en meget kraftig hjernerystelse. Politiet mener, at han var blevet dræbt, hvis han ikke havde haft sikkerhedshjelm på.

Brandvæsen

Opgiver at lukke brandstationer

Et stort antal høringssvar fra borgere og brandfolk samt en kritisk udtalelse fra Beredskabsstyrelsen har fået Vejle Kommune til at opgive de to mest kontroversielle dele af en større sparepakke. Det er planen om at lukke brandstationerne i Børkop og Bredsten, som opgives, men der skal fortsat hentes besparelser på tilpasning af materiel i Give og Egtved samt ændring af vagtformer i Vejle. Desuden skal der også ske tilpasninger af en række administrative forhold.

Præhospital

Regionernes nye IT-system anvendes allerede på 200 vagtcentraler

Når regionernes vagtcentraler i slutningen af 2012 skifter til en ny kontrolrumsløsning, som skal anvendes til disponering af landets ambulancer, vil det nye system være baseret på et gennemprøvet standardprodukt, som allerede i dag anvendes på 200 vagtcentraler. Det er standardsoftwareproduktet I/CAD, som vil blive implementeret hos regionerne, og det skal i den kommende tid tilpasses danske forhold.

Google Maps
Brandvæsen

Beredskabsstyrelsen kritiserer Vejles spareplaner

Vejle Kommunes meget omtalte spareplan for beredskabet, der blandt andet lægger op til at to brandstationer skal nedlægges, får en hård medfart af Beredskabsstyrelsen. Styrelsen har vurderet Vejle Kommunes udkast til ny plan for dimensionering af beredskabet, og vurderingen er, at besparelserne vil indebære, at beredskabet bliver svækket og at der kan være problemer med at foretage en forsvarlig indsats.

Præhospital

Falck beskyldes for at snyde på vægten

Snyder Falck på vægten, når det gælder bemanding af ambulancerne? Ifølge dagbladet Børsen er svaret ja. Avisen mener således, at Falck overfor regionerne har forpligtet sig til at have 12 reddere ansat for hver ambulance, men at det reelle antal reddere højest er otte. De resterende fire reddere anvender Falck ifølge Børsen f.eks. til at yde autohjælp for skatteborgernes regning – og dermed betaler regionerne hvert år 300 mio. kr. for meget for ambulancekørslen. Men hele kritikken bygger tilsyneladende på en misforståelse.

Præhospital

Region Midtjylland investerer 32 mio. kr. i ny kontrolrumsløsning

Det bliver et konsortium bestående af selskaberne Intergraph, IBM og Frequentis, som skal levere kontrolrumsløsninger til AMK-vagtcentralerne i regionerne Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland. Leverancen af kontrolrumsløsningerne starter i denne måned og består af fem delleverancer, hvoraf den sidste finder sted i december 2012. For Region Midtjylland kommer det nye udstyr til at koste 32 mio. kr., hvortil kommer driftsudgifter på i alt 30 mio. kr. i de kommende fire år.