Frivillige brandfolk får erstatning ved tilskadekomst
De frivillige brandfolk i Aabenraa Kommune kan se frem til, at de fremover vil få kompensation for tabt arbejdsfortjeneste, hvis de kommer til skade i tjenesten. Kommunen har nemlig besluttet, at brandfolkene i op til tre måneder kan få udbetalt en kompensation, som udgør forskellen mellem deres tabte arbejdsfortjeneste og de sygedagpenge, som de får udbetalt. Også brandfolkenes arbejdsgivere vil kunne få kompensation, når de har udbetalt sygedagpenge.